IM vil have mere seniorarbejde

Indre Missions Seniorudvalg planlægger en inspirationsdag til efteråret. – Alle IM-samfund burde have et særskilt seniorarbejde, men sådan er det langt fra. Derfor inviterer vi til en inspirationsdag, hvor vi vil give inspiration til forskellige typer af seniorarbejde, forklarer missionær Poul Erik Hansen, der er formand for seniorudvalget, til indremission.dk.
– Vi håber, at der kommer folk, som vil starte et seniorarbejde, eller som ønsker at nytænke deres igangværende arbejde, tilføjer han.
Inspirationsdagen finder sted den 6. november på Indre Missions Hus i Fredericia.