Næste kirkedage i Aalborg

Danske Kirkedage i Viborg overdrog stafetten til Aalborg Stift, der vil arrangere kirkedage i Aalborg i 2013.På Danske Kirkedages afslutningsgudstjeneste i Tinghallen i Viborg overdrog de 1250 deltagere kirkedagsstafetten til Aalborg Stift. Stafetten består af en bibel og en vinranke og blev overdraget den nye biskop over Aalborg Stift, Henning Toft Bro. Han var mødt frem med et par repræsentanter for frikirkerne i det nordjyske.
– Tak for tilliden, vi skal gøre vores bedste for at bære arven videre, når vi indbyder til Danske Kirkedage i det nordjyske i 2013, sagde biskop Henning Toft Bro.