Tro som et lille sennepsfrø

Tro bliver tit forvekslet med følelser eller ønsker. Så måler vi troen ved, hvor stærkt vi føler eller tror på, at noget vil ske. Antagelsen er, at hvis vores tro er stor nok, får vi, hvad end vi beder om.Erwin Raphael McManus
Amerikansk forfatter og underviser.

Faktisk får vi tit at vide, at hvis vores bønner ikke resulterer i et bekræftende svar, er det, fordi vi ikke har nok tro. Vi troede simpelthen ikke stærkt nok.
Et mere konsekvent kendetegn ved dem, der følger Gud, er, at deres tro er et udtryk for tillid til Gud. Det der er brug for, er ikke at oparbejde vores tro på Gud, men at gøre vores tillid til Gud dybere. Jesu løfte om at hvis vi beder om noget i hans navn, vil han gøre det, næres ikke af, hvor stærkt vi tror på noget, men hvor godt vi repræsenterer Guds formål og hensigt. Hvis den ultimative hensigt med en bøn er at opfylde Guds vilje, kan vi frimodigt bevæge os fremad, selv hvis Gud ikke besvarer bønnen på den måde, vi forventer. Jo nærmere vi afspejler Guds hjerte i vores bønner, jo oftere vil vores bønner svare til hans svar.

Jesus sagde: “Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I flytte bjerge.” Han sagde ikke, at vi har brug for mere tro. Han sagde, at det kræver meget lidt tro at udføre store ting. Det kritiske punkt her er, at når vi bliver lammet i denne troens første dimension, får vi tit at vide, at vi bare ikke troede hårdt nok.
Men Jesus sagde det modsatte. I de fleste tilfælde handler troens første dimension om at være lydig mod det, som Gud allerede har sagt. Den handler om at bygge vores liv på og bevæge os fremad med en frimodighed næret af en overgivelse til Guds sandhed. Samtidig må vores bønners fokus flytte sig væk fra at forsøge at få Gud til at gøre det, vi beder ham om, eller endda at spørge Gud hvad han vil have os til at gøre.

Ligesom de første disciple i Apostlenes Gerninger skal vi bede Gud om mod til at gøre det, vi allerede ved.

Fra bogen ”Grib det Guddommelige øjeblik” af Erwin Raphael McManus