Dialogcenter på ny kurs
Dialogcentret startede for 40 år siden for at oplyse om nyreligiøse bevægelser. Nu ligger vægten på at forkynde et klart kristent budskab. For kirken har svigtet, mener generalsekretær Christina Philipstatt.
– Folk kan derfor ikke længere finde hoved og hale i, hvad der er oprindelig kristendom og hvad der er nyreligiøst sludder!
Det siger generalsekretær ved Dialogcentret, Christina Philipstatt Schwencke. Hun afløste Jens Linderoth ved årsskiftet, og kvinden med de frikirkelige rødder vil føre Dialogcentret ind i en mere proaktiv linje. Hun vil oplyse danskerne om, hvad der er op og ned i kristendommen. Tænde lys i stedet for at forbande mørket.
– Jeg ser det som en stor udfordring for kirken at oplyse folk om, hvad kristendom er og ikke er. Som kirke er vi ikke altid særlig tydelige udadtil, og derfor kan folk let misforstå, hvad kirken står for, og hvad dens budskab er, siger hun.
Dialogcentret har også selv glimret ved sit fravær i fx islam-debatten. Men nu sker der noget:
– Vores primære opgave er at få Dialogcentret på banen igen. Vi ønsker at fastholde religionsdebatten i medierne og blandt befolkningen og stå ved, at vi som kristne heri står ved kristendommen som en absolut sandhed, siger Christina Philipstatt Schwencke.
Dialogcentret er fortsat en forening, der gennem kritisk dialog, artikelskrivning og samtaler oplyser om nyreligiøsitet og sekterisme i Danmark. Det indebærer alt lige fra information om tantra-yoga over Faderhusets teologi til diskussionen, om Harry Potter-bøgerne er okkulte eller ej.
Christina Philipstatt Schwencke lægger dog ikke skjul på, at Dialogcentret er en kristen, økumenisk forening, som ønsker at fremme det kristne budskab.
Dialogcentret blev grundlagt i 1973 af dr. theol. Johannes Aagaard som modsvar til den strøm af nyreligiøse bevægelser, der indtog Danmark i slutningen af 60erne. Kritisk dialog var nøgleordene i foreningen, og ved hjælp af åben kritik og konfrontation ville den informere og oplyse om New Age-inspireret spiritualitet, som stod i opposition til den evangelisk-lutherske kristendom.
Snart 40 år senere kan man stille spørgsmålstegn ved, om Dialogcentret stadig er aktuelt i et samfund præget af multi-religiøsitet og selvrealisering.
– Dialogcentrets udfordring i sin tid var jo de nye religiøse strømninger, vi så i Danmark. De har nu etableret sig bl.a. i den alternative behandling og i nyreligiøse sekter, men er stadig i udvikling. Derfor er der stadig brug for oplysning og information om, hvad der rører sig i disse bevægelser, siger Christina Philipstatt Schwencke.
Dialogcentret har bl.a. kritiseret metoder og teologi hos de frikirkelige sekter Evangelist i Gørløse og Faderhuset i København. Men Christina Philipstatt Schwencke lægger vægt på, at foreningen på ingen måder ønsker at skære alle frikirker over en kam.
– Dialogcentret er selv økumenisk, og frikirkerne er som udgangspunkt ikke sekteriske. Jeg har selv baggrund i Missionsforbundet, som er en frikirkelig menighed. Først når en menighed bliver sekterisk, er det et problem, vi skal undersøge, forklarer hun.
Derfor fokuserer Dialogcentret lige så meget på udbredelsen af det kristne budskab i Danmark. Men de danske menigheder er i krise, og det er tydeligt ikke mindst i Folkekirken. Den del af befolkningen, som er medlem af en sognekirke, er dalet fra 89,3 pct. i 1990 til 81,5 pct. i 2009 *). Ifølge Christina Philipstatt skal skylden bl.a. placeres i egne rækker.
– Jeg tror, at vi har sovet i timen. Vi har været optaget af at være for imødekommende og af at brande kirken som anerkendende og altomfavnende. Folk kan derfor ikke længere finde hoved og hale i, hvad der er oprindelig kristendom, og hvad der er nyreligiøst sludder, konstaterer hun.
Hun tilføjer, at Dialogcentret arbejder økumenisk, og har forståelse for, at Bibelen selvfølgelig tolkes forskelligt i forskellige kirkesamfund. Det er de grundlæggende principper i evangelisk-luthersk kristendom på tværs af kirkeretningner, som Dialogcentret ønsker at fremme. Derfor bør folk oplyses om nyreligiøse retninger, som bruger kristne begreber i flæng.
– Healere og New-Age-folk har Jesus med som en stor profet eller vismand. Men han bliver brugt til at tale om fx oplyst tid eller det nye paradigme. Det er nyreligiøsitet, som ikke har noget med kristendom at gøre, siger Christina Philipstatt Schwencke.
Dialogcentret ønsker dog ikke at gå efter de mennesker, som dyrker nyreligiøsitet, men vil holde fokus på selve den religiøse overbevisning.
– Vi tror og anerkender imidlertid, at der naturligvis findes meget sandhed i andre religioner og livstydninger. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden i religionsdialogen arbejder på at gå efter bolden og ikke efter manden, tilføjer hun.
Christina Philipstatt har bl.a. været højskolelærer en årrække, inden hun overtog stillingen som generalsekretær for Dialogcentret. Hun er uddannet cand. theol. og bor ved Grenå på Djursland. For hende er kristendommen et personligt valg, som står i opposition til det moderne, religiøse tag-selv-bord.
– I mange nyreligiøse livssyn samler man ind, hvad man kan bruge, og kører efter princippet brug det, som virker. Som kristen bekender vi os altså stadig til kristendommen, selvom den ikke lige virker, siger hun.
Det, som er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, er en velkendt holdning blandt danskere. Vi er alle berørt af spiritualitet eller religion i større eller mindre grad, men de seneste årtiers udvikling mod et bredere udvalg af spirituelle muligheder, som lover åndelig tilfredsstillelse og indre fred, er langt fra positiv, mener Christina Philipstatt.
– Jeg forstår slet ikke en holdning, der siger: Kristendommen virker nogle gange for mig, men andre gange er det alternativ medicin og healing. På den måde negligerer man sin egen sandhed. Man mener, at vi hver især bør finde vores egen vej til Gud, men i sidste ende underminerer det jo alle såkaldte sandheder, og alt i verden bliver relativt, forklarer hun.
I en verden, hvor normer og værdier er relative, er kirken nødt til konstant at bekræfte og klargøre sit standpunkt og sit budskab. Og i denne opgave ønsker Dialogcentret at hjælpe, ifølge Christina Philipstatt Schwencke.
– Danmark er ved at være et multi-religiøst samfund, og kirken står derfor hele tiden og skal forklare sin position. Det er som om, religionsfriheden er ved at udvikle sig til religionslighed. Måske er udviklingen frem mod religionslighed i virkeligheden et udtryk for religionsligegyldighed hos store dele af befolkningen, og det ønsker vi at modarbejde, forklarer hun.
Men er der slet intet godt at hente blandt andre religioner og spirituelle livssyn? Dialogcentret skriver på deres hjemmeside, at der er meget sandt at finde i andre religioner, men også at andre religioner ikke kan have den samme grad af sandhed som kristendommen har**. Men kan man respektere andre religioner og stadig missionere sin egen sandhed som absolut?
– Jeg mener ikke, at al religiøsitet er lige sand. Fordi jeg siger det åbent, betyder det ikke, at jeg ikke har respekt for andre, men bare disrespekt for, at andre kalder deres sandhed absolut, siger Christina Philipstatt Schwencke.
Hun tilføjer, at meget af den moderne spiritualitet altid har mennesket i centrum i modsætning til kristendommen, som altid peger på Jesus Kristus og har ham i centrum.
– Det er det postmodernistiske menneskesyn, hvor mennesket er kastet ud i selv at skulle skabe sin egen tilværelse. Fokus bliver i langt højere grad på enkeltindividets succes og velbefindende. Derfor bliver det også naturligt for mange at vælge den form for religiøsitet, der synes at kunne fremme den proces, siger hun.
Hun vil dog nødig spå om fremtiden for mennesker, som benytter fx alternativ behandling. Nyreligiøse bevægelser bliver stadigt mere og mere populære i Danmark, og den egoistiske spiritualitet taler til det selv-realiserende menneske.
– Jeg tror ikke, at spirituel yoga eller healing er den rigtige vej til Gud. Men hans plan er jo langt større, end vi kender til, så vi kan selvfølgelig ikke udtale os om, hvem der bliver frelst eller ej. For mig er Kristus sandheden, og det er det, jeg holder fast ved, også selvom det til slut skulle vise sig, at jeg tog fejl, slutter Christina Philipstatt Schwencke.
Dialogcentret har ud over Christina Philipstatt to ansatte og en ph.d.-studerende i Århus og udgiver desuden medlemsbladet Den Nye Dialog fire gange om året.
*) kilde: kirkeministeriet
**) kilde: Dialogcentrets hjemmeside dci.dk
