Biskop vil samarbejde med migranter
Folkekirken er ikke kun missionsmark. Migrantmenighederne bør bevare kulturelt særpræg. Peter Fischer-Møller mødte migrantpræster.En udstrakt hånd til samarbejde. Sådan opsummerede biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller den entydige udmelding fra 45 migrantpræster og menighedsledere, der var samlet til inspirationsdage på Brogården i Middelfart for nylig.
Migrantmenighederne vil gerne samarbejde med folkekirken og andre kirkesamfund i Danmark. Samtidig stod det klart, at de ønsker at bevare deres egen identitet og kulturelle særpræg.
Biskoppen opfordrede begge parter til at være nysgerrige over for hinanden og tage hinanden alvorligt som kristne mennesker vel vidende, at når man kommer udefra, kan folkekirken opleves som en kold og lidt uengageret kirke.
– Men folkekirken er ikke bare en missionsmark, som der skal hældes noget kristendom ind i, forklarede biskoppen.
Migrantpræsterne repræsenterede 25 protestantiske, pentekostale og ortodokse migrantmenigheder fra blandt andet Myanmar, Vietnam, Indonesien, Pakistan, Irak, Ghana, Nigeria, Congo, Rwanda, Sudan og Rumænien.
– Snak med folkekirkens medlemmer og spørg ind til deres tro og praksis, opfordrede biskoppen.
Han så gerne, at flere migrantpræster kom ud i folkekirken og fortalte om deres måde at være kristne på.
– Andre kulturer kan ofte få øje på ting, som vi selv har glemt eller overset, understregede biskoppen.
Migrantmenighederne skal lære at tænke dansk, sagde pastor Massoud Fouroozandeh fra den iranske menighed Church of Love.
– Vi må lære at tænke som danskerne. Man bruger lang tid på at finde ud af, om man har den samme vision. Derefter begynder man at tænke sammen. Først derefter handler man.
InspirationsDagene var arrangeret af Danske Kirkers Råd, Apostelkirken Vesterbro, Church of Love, Kirkernes Integrations Tjeneste, den internationale menighed International Christian Community og Tværkulturelt Center.
Det stod klart, at en mere formel tilknytning af ikke-lutherske migrantmenigheder til folkekirken vil kræve kortlægning af teologiske, juridiske og praktiske problemer. Derfor var der enighed om i første omgang at lade samarbejdet vokse ud af konkrete erfaringer.
/sl
