Forfængelighed…

I maj var Birthe og jeg en tur i Rom for første gang for at opleve ”den evige stad”. Paven var desværre ikke hjemme.
På et af de mange charmerende torve sad der et halvt dusin kunstnere og malede de turister, der ville betale for det. Jeg har altid haft lyst til at blive malet. Men Birthe, som er maler, har hidtil modsat sig det. Hun foretrækker at male døre og håndtag og andre døde ting. Ja, det forstår man jo ikke.
Men jeg ville altså gerne males, selv om det nok lyder lidt forfængeligt. Men jeg havde en plan. Sagen er jo, at man bliver stadig ældre. Indvendig føler jeg mig ganske vist som en stor knægt, men udvendig forfalder cellerne. (Mine børn påstår også, at cellerne forsvinder indvendig – i den øverste etage. Men det har jeg nu ikke lagt mærke til…)
Mit nuværende billede i avisen er vel 5-6 år, og det er taget lige før mit skæg blev gråt. Det er også taget fra en venlig vinkel, så man ikke lægger mærke til mit store hoved, min klumpnæse og min dobbelthage. Vi er nogle, der er født med et rundt hoved ligesom Søren Brun i Radiserne. Men det er altså ikke de dårligste mennesker! Kan du huske Henning Christoffersen, som afløste Hartling som Venstres formand, og som var finansminister i Firkløverregeringen? Han blev senere EU-kommissær. Når man så ham i tv, fyldte hans store runde hoved hele skærmen. Faktisk kaldte hans modstandere ham for ”Oversylten”. Men nu arbejdede jeg på Christiansborg dengang og så ham derfor ofte i fuld skikkelse. Han var faktisk en høj flot fyr – måske lidt mindre end mig… Men det er jo hovedet, man ser. Og så tror man, at resten har samme form.
Så jeg fik den idé at lade den dygtigste kunstner på pladsen tegne mig. Så kunne jeg bruge tegningen i stedet for et nyt billede af mit hoved, som nu er blevet mere rundt, fordi jeg har fjernet skægget, der ellers skjulte en del. Men det var jo gråt.
Efter at have siddet model i stegende sol en halv time, afslørede kunstneren mit billede. Jo, jeg så godt ud – for godt…!
”Ti år yngre”, kommenterede en italiensk dame, der gik forbi.
– Det kan du ikke bruge i avisen, bemærkede Birthe, da jeg betalte de 50 Euro for vores to portrætter. Hun lignede stadig sig selv. Smuk som en 22-årig. Selv synes hun selvfølgelig ikke, det lignede. Men det er jo sådan, jeg ser hende.