Event 2010 i Vejen
IMUs årlige teenagelejr Event serverer et spændende program med nye tiltag. Temaet for weekenden er The fight of my life.Den 1. – 3. oktober afholder Indre Missions unge Event 2010 i Vejen Idrætscenter.
Der er mange spændende ting på programmet, når dette års Event slår dørerne op. Der er alle de klassiske punkter på et stævne og selvfølgelig masser at lovsang og musik.Danske Light up Lion leder lovsang, og Jimmy Needham fra USA giver koncert. Og for at følge med tidens trend søsætter IMU sit helt eget talentshow.
Talentshowet er nærmere betegnet en band- og artist-konkurrence under navnet Event ZOOM.
Konkurrencen er for unge, som selv skriver sange og ønsker at optræde med deres musik. De optrædende numre er udvalgt på forhånd blandt indsendte bidrag.
Talenterne vil under Event ZOOM blive bedømt på både den musiske kvalitet, tekstens indhold samt sceneshow og udtrykket på scenen af fire kyndige dommere.
Vinderen får en dag i DUBB studio, hvor Thomas Friis, der blandt andet også spiller guitar i Light up Lion, vil få optaget, mixet og redigeret vindersangen.
Arrangørerne har altid lagt vægt på smågruppesamlinger. Her kan man få snakket om det, man høre og oplever eller måske er helt uenig i.
Som noget nyt kan man ved tilmelding til stævnet vælge mellem forskellige typer af smågrupper. Bl.a. legegruppen for dem, der genre vil lege i stedet for at snakke! Eller rollespilsgruppen, hvor man kommer igennem de forskellige temaer med små dramaer.
Du kan læse meget mere om Event 2010 på: www.event.imu.dk