Kristne gik sammen i Esbjerg
Som noget helt nyt er kirker i Esbjerg med i fælles Kirkevandring. Alt fra Katolsk kirke til Pinsekirken var med.Bag initiativet står præster og menigheder fra Folkekirken, Metodistkirken, Den Katolske Kirke og Pinsekirken.
Kirkevandringen fandt sted tirsdag 31. august.
– Vi vil udtrykke, at kristne kirker trods forskelligheder er fælles om det grundlæggende i kristendommen, siger arrangørerne.
Kirkevandringen begyndte i Den Katolske Kirke, fortsatte til Missionshuset Bethania og videre til Metodistkirken før den sluttede i Pinsekirken.
– Det kristne budskab i Esbjerg står stærkere, når vi kan synge, bede og vandre med hinanden, siger pastor Benny Blumensaat fra den katolske Skt. Nikolaj Kirke.