Lis og Per: Vi kan lære af udviklingshæmmede

Sangduoen Lis og Per er fast inventar på ”Frøfestival” – også den kommende weekend.- Det giver os utroligt meget at synge på Frøfestival!

Lis og Per nyder at synge for udviklingshæmmede.

Det siger duoen Lis og Per, der også i år medvirker på Frøfestivalen. Festivalen er arrangeret af Kristelig Handicapforening og finder sted på Frøstruphave Efterskole ved Varde den 17. – 19. september.

Hvem er normal?

– Hver gang vi kører hjem efter sådan en koncert, spørger vi os selv: Hvem er egentlig normale? Os eller dem? De udviklingshæmmede er utroligt åbne, deres følelser sidder nærmest uden på tøjet. De har en enorm glæde og begejstring, fortsætter Lis.
Kristelig Handicapforening arbejder for at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende og varetage de handicappedes sag generelt. Foreningen har oprettet ni kristne bofællesskaber for udviklingshæmmede.

Perleporten

Og Frøfestivalen er årets højdepunkt – også for dem, der medvirker udefra:
– Vi andre gemmer os bag et skjold, men den slags kæmper de udviklingshæmmede ikke med. Det kan vi lære meget af. De er åbne og hudløst ærlige! siger Lis fra Lis & Per.
Lis og Per synger typisk en blanding af kristne og almindelige dansk-top-sange:
– ”Perleporten” kender de alle sammen, og ”Vore allerbedste år” og ”Jeg er en sigøjner” er også sikre hver gang, fortæller Lis.
Udviklingshæmmede er livlige – også når koncerterne foregår i kirken, fortæller Lis:
– De er meget livlige, men de sidder pænt på deres pladser i modsætning til andre koncerter, hvor de hurtigt er ude på dansegulvet.

Viser kærlighed

I kirker siger Lis og Per også noget mellem sangene. Og det skal være ganske kort:
– En gang sagde jeg noget om engle, at Gud sender dem for at passe på os, fortæller Lis.
– Efter en kirkekoncert kan de komme frem bagefter og hviske: Jeg tror også på Jesus! Det er da dejligt, svarer vi så.
– Vi er altid så glade, når vi tager hjem efter en koncert for udviklingshæmmede. Men det er vigtigt, at man også viser, at man kan li’ dem. De fornemmer jo følelser og stemninger lige så meget som os.