– Mine børn skal elske deres fjender
Mens konflikten i Mellemøsten virker uløselig, viser Ramzi Elias og Sara Fischer, at forsoningen er mulig. De har netop rejst rundt i Danmark og fortalt om deres tro på Jesus. Der er ingen spændinger at spore i luften, og atmosfæren er afslappet, da Udfordringen møder Ramzi Elias og Sara Fischer, henholdsvis palæstinenser og israeler.
De sidder og smalltalker og joker inden interviewet officielt starter. Men tidligere var følelserne langt fra så varme, som de er nu.
– De eneste israelere, jeg havde mødt, var soldaterne. Og for mig var soldaterne meget dårlige mennesker. De plejede at banke min far foran mine øjne, da jeg var barn, og de har dræbt nogle af mine venner. Pga. besættelsen kunne jeg heller ikke få en god uddannelse. Jeg plejede at hade israelerne, siger Ramzi, der er opvokset i Betlehem på Vestbredden.
Men for nogle år siden ændrede det sig. Ramzi mødte i sin palæstinensiske kirke en ven, som lige havde været på en ørkentur med Musalaha – en organisation, der arbejder for at forsone kristne israelere og palæstinensere.
På ørkenturen skulle hver israeler og palæstinenser deles om én kamel, om mad og om overnatning. Ligesom det sker på hver ørkentur, var vennen blevet gode venner med de kristne israelere, som han derfor havde inviteret med i kirken.
– Jeg sagde, at han var skør, at han havde inviteret vores fjender! husker Ramzi, der efter gudstjenesten blev inviteret til frokost af israelerne. Han nægtede først, men takkede senere ja.
Han vidste ikke, at messianske jøder også troede på Jesus ligesom han selv.
– Da en af israelerne under frokosten fortalte, at han var kristen, chokerede det mig og vendte min verden på hovedet. For som kristne fortalte Gud os, at vi skal elske vores fjender og behandle dem godt. Jeg følte, at vi havde noget til fælles, fordi vi begge troede på Jesus, siger Ramzi.
Det endte med, at de to blev gode venner. Da de begge var ungdomsledere, fik de deres ungdomsgrupper til at mødes. Det var her, Ramzi første gang mødte Sara. De to ungdomsgrupper af både israelere og palæstinensere holdt bibelstudie, bad og spiste sammen. Begge ungdomsgrupper var så glade for fællesskabet, at de nu mødes så ofte, det kan lade sig gøre.
– Som palæstinenser forandrede det mig og gjorde mig villig til at forene mig med mine israelske brødre og søstre i Kristus. Jeg lærte at elske og tilgive mine fjender, siger Ramzi.
At elske og tilgive fjenden er ellers ikke nemt i Israel, hvor de to folkegrupper vokser op på hver deres side af konflikten. Sara, som selv har været på en af Musalahas ørkenture, husker, hvordan både palæstinensere og israelere havde svært ved at høre de andres historier.
– Som israeler var det vanskeligt at høre palæstinenserne tale om deres daglige oplevelser, som var et resultat af konflikten. Men gennem dette møde med dem og de venskaber, vi har dannet, har jeg lært at elske dem på trods af vores forskelligheder, fordi dette er hjertet af Messias, siger Sara.
På fx ørkenturene lærer de hinanden at kende og bygger venskaber. Her er troen på Jesus med til at løse selv den værste konflikt. Det er Ramzi og Sara et levende bevis på, og det budskab har de spredt rundt i Danmark de sidste to uger sammen med Israelsmissionens Unge.
Men Musalahas arbejde for forsoning har ikke kun betydning imellem de kristne. Fx fortæller Ramzi, at han forsøger at vise kærlighed og forsoning over for andre israelere. I checkpoints smiler han nu, for det gør det mere behageligt både for mig og soldaterne, som han siger.
Forleden mødte han i Jerusalem en jøde, som havde arbejdet inden for militæret i 10 år – i Ramzis egen hjemby!
– Han var så glad for at møde nogen fra den by, hvor han havde været soldat, at jeg inviterede ham til middag, fortæller Ramzi, som var det helt naturligt.
– Jeg er stoppet med at spørge folk om politik. Jeg spørger om, hvem de er.
– Min ven siger, at han tror på Jesus, og at det er hans identitet, siger Ramzi, der selv har det på samme måde:
– Før jeg er palæstinenser, er jeg kristen.
Derfor er forsoning også mulig selv mellem Israel og Palæstina.
– Jeg tror på forandring. Vi kan ikke forandre fortiden, men vi kan skabe en bedre fremtid. Jeg vil ikke have mine børn eller den næste generation til at leve i den samme situation, som jeg voksede op i. Jeg vil lære dem at elske og at elske deres fjender, slutter Ramzi.
