Sådan bliver du en vinder

Tag Paulus med som coach til et proaktivt og fremadrettet liv.
Livet er et løb – og det er kristenlivet også. Det er ikke spurt, men langdistance. Meningen er, at man skal komme i mål – og om muligt vinde.Svend Løbner
er leder af Kirkeligt Medieakademi og
nyhedsredaktør på Udfordringen

Det er ikke nok at have svulmende muskler og en kondi i top. Det afgørende er det, der sker mellem ørerne. At man har vindermentalitet.
Vindermentaliteten begynder med at indse, at det er dig, der løber på banen. Så hold op med at være tilskuer til dit eget liv! Tag ansvar, du bestemmer!
I dagbladet Jydske Vestkysten fortælles hver dag en succeshistorie. Hver måned kåres ”månedens succes”. Sådan en blev Kristian Jeppesen. Han var misbruger på druk, da Frelsens Hær samlede ham op og gav ham et job i frikirkens store genbrugscenter i Esbjerg. I artiklen fortæller han om vendepunktet fra passiv tilskuer i rendestenen til et aktivt liv som chauffør. Hans liv vendte, da nogen stillede krav, fortæller han.
Krav er ikke negativt. Det er pligt heller ikke. Det negative kommer væltende, når ingen stiller krav, og vi ikke kan tage os sammen til komme op om morgenen!
Ofte lader vi livet komme til os i stedet for at det er os, der går ind i livet. Vi bliver reaktive i stede for proaktive. Ofte lader vi verdens dårligdomme komme så tæt på, at vi selv mister glæden og modet.

Et par gruk

Det kan være godt at læse en vismand som Piet Hein:

Vi mennesker lever et liv
i nuancer af gråt.
Vi er en evindelig utilfreds
samling begrædere;
for når det går skidt, er vi
ked af, det ikke går godt,
og når det går godt, er vi
ked af, det ikke går
”bedere”.

(Gruk fra alle årene,
Borgen 1998).

Vi kigger tilbage i stedet for at kigge frem. Eller vi kigger ned i stedet for at kigge op. Og så bliver vi negative og lægger endda ikke mærke til, når det en gang imellem går godt. Vi kan endda glemme, at Gud er god. Og det har Piet Hein faktisk en frisk bemærkning om:

Gud er god endda,
for han har sagt Halleluja.
Han kunne lige så godt
ha sagt: ”Hallelunej”.

Jesus er beviset på at Gud er god. At han kom, døde og opstod for os, er verdens største kærlighedserklæring. Derfor kan de, der har fattet et glimt af Guds godhed og løftet hjertets flig for hans nåde, sætte et positivt fingeraftryk på verden.
Men det kræver vindermentalitet!
Og det betyder ifølge Paulus to ting: Der er noget, du skal afstå fra, og noget, du skal satse alting på!
Lad os lige bruge Paulus som coach et øjeblik:

1. Fokusér på målet!

Paulus skriver i 1. Korintherbrev, kapitel 9, vers 24-26:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Jeg er ikke som en bokser, der slår i luften”
Paulus i 1. Korintherbrev 9:26

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften.
Hvad er løbets mål? Sejrsprisen! Hvad er sejrsprisen? Det kan være Guds tilbud om fællesskab i hele evigheden. Men det kan også være at leve sit potentiale ud her og nu i livet på jorden.
Hvad skal vi gøre for vinde sejrsprisen? Være afholdende, siger Paulus. Det betyder, at vi skal droppe alle afledningsmanøvrer og fokusere på det mål, vi har sat.

2. Glem fortiden

Paulus fortsætter i sit brev til Filipperne, kapitel 3, vers 13 og14:
Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.
Ser du Disneysjov hver fredag aften? Så vil du kende forskel på Mickeys og Fedtmules løbestil. Mickey læner sig frem, men Fedtmule løber tilbagelænet, hvordan han så end bærer sig ad!
Vi skal læne os frem i livets løb som Mickey Mouse. Man kan ikke både læne sig frem og kigge sig tilbage. Ikke køre bil og kigge i bakspejlet. Vi skal vælge!
Hvorfor gør vi det så alligevel ikke? Spencer Johnson, en australsk ledelsesguru, skriver i bogen ”Ja og Nej”:
”Vi lader aldrig os selv få mere end det, vi virkelig tror, vi fortjener. Vi når ofte de resultater, vi ubevidst tror, vi fortjener”.
Han fortsætter:
”Nøglen til altid at træffe bedre beslutninger, er bevidst at vælge at tro, at du virkelig fortjener bedre og handle efter denne overbevisning”.
Spørg dig selv:
”Hvis jeg var overbevist om, at jeg fortjente bedre, hvad ville jeg så gøre?” (Ja eller Nej – din guide til bedre beslutninger, Borgen 1993)
Vi må altså beslutte os for en vis optimisme. For at et fly kan lette, må det have næsen i sky! Det er også en rigtig god idé for mennesker – billedligt talt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



3. Slip alt, som tynger – og gør lidt ekstra!

Mange mener, Paulus har skrevet Hebræerbrevet. I så fald forsætter han løbemetaforen i kapitel 12, vers 12:
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset…
Det er jo klart. Har man taget en beslutning og begivet sig af sted, vil det være fjollet at løbe med en masse dødvægt. Omtrent lige så skørt som at beholde rygsækken på, når man kører motorcykel.
Derfor: Er der noget, der omklamrer dig? En eller anden byrde? Så skynd dig at kaste den over på Jesus. Apostlen Peter skriver i sit andet brev, kapitel 5:
Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
Her er det interessant at læse en engelsk oversættelse. Her står nemlig “Cast all your cares upon Him, for He cares for you!” Direkte oversat betyder det: “Kast alle jeres bekymringer på ham, for han bekymrer sig for jer”.
Hvis Jesus bekymrer sig for mig, hvorfor skal jeg så bekymre mig? Han bærer jo byrderne for mig. Det samme gælder, hvis man går rundt med en klæbende synd. Jesus har jo allerede sonet den! Indrøm den over for Gud og mennesker og se, hvad der sker: Jesus renser dig fra al synd. Og så er du fri til at spurte!
Paulus har i øvrigt en fin opskrift på bekymringsløshed. Den finder vi i hans brev til Filipperne kapitel 4, vers 6:

A. Vend dine bekymringer til ønsker

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud…
Hvis du mangler penge til resten af måneden – eller der er for meget måned tilbage til din pengepung – så formuler din bekymring i et ønske: Gid jeg havde penge nok til at klare mig måneden ud!

B. Formuler dine ønsker i bønner

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
Der er forskel på drømme og visioner. Der er forskel på tanker og planer. Og der er forskel på ønsker og bønner.
Hvad er den lille forskel? Sidstnævnte er konkrete.
Tag derfor ønsket, drømmen, tanken og formuler den i en bøn: Gud, jeg beder dig, hjælp mig med at klare resten af måneden!

C. Gør dine bønner til virkelighed

Paulus fortsætter:
I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. v9 Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.
Nu har du bedt. Nu skal der handling på bordet. Men hvordan? Tænk positivt! Så baner du vej for, at Gud kan give dig idéer til, hvad du skal gøre. Vi bliver nemlig tit svaret på vores egne bønner. Fordi vi begynder at tænke på en anden måde.
Sidste nytår gav jeg mine to døtre hver 1000 kr.
– Dem får I til at investere i løbet af året, sagde jeg. – Hvis I så kommer med 1000 kr. mere næste nytår, får I 1000 kr. oveni!
Inden længe havde begge to gode idéer til, hvordan de kunne få pengene til at yngle. Den ene ringede til et hotel for at spørge, om hun måtte spille klaver ved en middag. Det har hun nu gjort to gange og tjent 1000 kr. Den anden har investeret i kunstigt hår, så hun kan flette hår i det afrikanske miljø i byen. Også hun tjente 1000 kr. til.
De er gået fra at være passive modtagere af lommepenge til aktive entreprenører. Det er vindermentalitet!


Artiklen fortsætter efter annoncen: