Tag ikke livet af efterskolerne!

I Danmark har det – så længe vi har haft folkestyre – været et princip, at staten skulle give forældrene frihed til selv at vælge de skoler, som deres børn skulle gå i. Friheden kom ind i lovgivningen, fordi de kristne vækkelser i 1800-tallet førte ”sand oplysning” med sig. Grundtvig og Kold talte om at ”lære for livet”.
Når danskerne kom hjem fra højskolen, tænkte de ikke kun på penge, men på meningen med livet.
Det førte utroligt meget godt med sig for hele samfundet. Det gav livskvalitet og samfundsmoral.
Men skiftende regeringer gjorde det først umuligt for arbejdsløse at være på højskole, og derefter krævede de et stadig højere elevtal m.m., så mange højskoler bukkede under. I dag bestemmes den danske folkekultur desværre ikke af højskole-kristendom, men af den rå materialisme og en ofte pervers underholdning i medierne.

Nu er turen kommet til efterskolerne. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti sparer 300 mio. kr. over tre år. Det havde vi ikke forventet af netop de partier. Det koster ca. 50.000 kr. at have et barn på efterskole. Og allerede nu mærker de fleste efterskoler en afmatning i elever.
Også friskolerne har fået det sværere. Regeringen har fx fjernet befordrings-tilskuddet helt for elever, der bor langt væk fra skolen. Den slags forringelser gør det stadig sværere for de frie skoler at klare sig.

Vi må prøve at få politikerne til at forstå, at de i stedet skal støtte de frie skoler. De frie skoler yder et stort samfundsnyttigt arbejde – bl.a. med at tage sig af unge, der ikke ville trives andre steder. Skulle det offentlige tage sig af dem, ville det fordyre udgiften pr. elev med 25 pct.
Men det handler slet ikke om penge, men om frihed til at drive skoler på et andet grundlag – fx et mere kristent grundlag end den statslige skole, hvor Socialdemokratiet og SF endda vil forbyde Fadervor og fjerne religionen.
Men mange forældre ønsker jo netop, at deres børn skal vokse op i den positive kristne ånd, hvor eleverne trives så godt.
Derfor må vi passe på, at politikerne ikke i kortsigtet spareiver ødelægger den frihed, der giver de langsigtede værdier.

Af redaktør Henri Nissen