Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg er en ung mand, som er blevet kristen for ikke så mange år siden, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har nu en sød og dejlig kæreste, og vi skal giftes inden for overskuelig fremtid, hvornår er dog lidt afhængig af nogle rent praktiske ting. Mit spørgsmål, eller kommentar er det måske snarere, er omkring det kristne liv med dets regler omkring ingen sex før ægteskab. Jeg undrer mig over det, for hvis jeg og min kæreste har sex sammen vi elsker jo hinanden, og vi regner i øvrigt med at skulle være sammen resten af livet så er det vel bare smukt? Og hvis det er smukt, hvordan kan det så pludselig blive til noget forkert, bare fordi det finder sted på en anden dato? Bare en kommentar herfra.
J.
Kære J.
Tak for din kommentar, og hvor er det dog dejligt at høre, at du er glad for nu at leve som kristen! Der er rigtig meget sandt i dine betragtninger. Sex er en smuk ting skabt af Gud, netop som en hyldest til kærligheden og som en kraftlim i et forhold. Du har også ret i, at Guds skaberværk og dermed sexen ikke bliver mindre smuk af, hvilken dato det er, så længe det er mellem to mennesker, der elsker hinanden. Men samtidig er det desværre også et faktum, at vi mennesker ikke altid kan leve op til de idealer, som sand kærlighed egentlig har brug for.
Verdenshistorien og ofte også vores eget liv vidner om, at mennesker gang på gang kommer til at såre hinanden, nogle gange endda med vilje. Den viden har Gud naturligvis også, og jeg forestiller mig, at det er derfor, at der i den kristne livsforståelse er blevet formuleret nogle retningslinier, som tager højde for netop menneskets fejlbarlighed.
Hvis man altså virkelig skal forstå det med at holde det seksuelle samvær inden for ægteskabets rammer, må man prøve at forstå det, som det er tænkt: som en måde at beskytte og sikre de allermest optimale rammer for mennesker at udleve denne meget smukke og meget kraftfulde del sammen.
Ikke som en slags optagelsesprøve eller som en begrænsning! Lidt ligesom, at der er trafikreguleringer på vejene som en hjælp til at vi kan færdes trygt i trafikken. Men hvad så, hvis man står ved et fodgængerfelt en sen nat, og der ikke er en bil i nærheden? Er det så stadig forkert at gå over for rødt? Tja, hvis der kommer en politibil forbi netop i samme øjeblik, så kan du berettiget få en bøde, fordi du overtrådte færdselsloven. Men færdselsloven er oprindelig lavet for at beskytte os mod at blive kørt ned af biler, og da der ikke var nogen biler i nærheden, ja, så var handlingen måske ikke forkert i absolut forstand?
Det er dette dilemma, vi bestandig står overfor som mennesker, og i modsætning til vores orienteringsevne i forhold til om der er biler i nærheden, ja, så er det noget sværere at orientere os omkring fremtiden. Er man seksuelt involveret i et andet menneske, så vil det have en eller anden konsekvens for dig. Uanset om du vil eller ej.
Jeg siger ikke, at man ikke kan blive lykkelig med den til den tid fundne partner, jeg er overbevist om, at Gud heldigvis er meget større end det, men det er et bare et faktum, at en eventuel seksuel fortid vil have konsekvenser ind i det nye forhold. Mange, der står i den situation, finder heldigvis ud af det sammen selv, og ellers kan man jo få hjælp til det.
Hvis man vælger at lade et ægteskab med dertilhørende juridiske forpligtelser være rammerne for det seksuelle samliv, så er man stadig ikke sikret mod nogensinde at blive såret for det sker jo desværre alligevel rundt omkrig os men man er måske kommet et skridt tættere på. Og det kan jo være værd at overveje.
Uanset hvad du og din kæreste finder ud af, så vil jeg opmuntre dig til fortsat at stoppe op, undre dig og afkræve kristendommen et svar, når der er noget, der ikke giver mening.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg har fundet ud af, at vores teenagesøn er begyndt at stjæle fra os, og vi har desværre mistanke om, at han måske også stjæler fra butikker. Jeg er ulykkelig over det og undrer mig, for han har altid været en nem og god dreng, aldrig ballade med ham. Vi ved, at det var hårdt for ham at få en lillesøster, da han var 6 år, han mistede naturligvis noget opmærksomhed dér, men sådan er vilkårene jo, og vi har forsøgt at prioritere ham alligevel, bl.a. siger vi ofte til ham, at han altid kan sige til, hvis han ønsker alene-tid med en af os. Vi har en dialog med skolen, men vil også gerne have dit råd til, hvad vi kan gøre herhjemme.
Hilsen en fortvivlet mor
Kære Fortvivlet Mor
Når børn udvikler en negativ adfærd med fx at stjæle, er det oftest et tegn på, at de mangler opmærksomhed af en eller anden slags.
Som forældre må I prøve at finde ud af, hvilken slags opmærksomhed, det er han mangler! Som du selv skriver, blev vilkårene for at give ham tid og opmærksomhed ændrede, da der kom en lillesøster ind i billedet, og du har ret, sådan er det jo at have en baby i huset. Senere, når babyen bliver større og plejebehovene mindre, frigøres der selvfølgelig mere og mere tid, men jeres søn vil sikkert, som for så mange andre forældre i jeres situation, tit være den store, som man forventer og det gør han måske også selv kan klare rigtig meget på egen hånd.
Der kan samtidig komme til at ligge en forventning om, at fordi han er den ældste, og i jeres tilfælde endda en del ældre, derfor godt kan sætte sine behov på standby. Hvis dette sker for ofte, måske netop fordi jeres dreng har været rigtig god til at indrette sig og være medansvarlig for, at tingene fungerede, så kan det blive et permanent mønster, som alle vænner sig til.
Problemet er, at uanset hvor god et barn er til at tilsidesætte egne behov, så kommer de til udtryk før eller siden, man kan sige, at på et tidspunkt kan kroppen/psyken ikke lagre dem længere. Hvordan det kommer til udtryk, er forskelligt fra barn til barn, men at reagere med at stjæle og lyve er ikke ualmindeligt. Du skriver, at I har ladet ham forstå, at han altid kan bede jer om tid sammen, men sagen er den, at børn over en vis alder er dårlige til at bede om hjælp særligt hvis de har været vant til netop at tilsidesætte egne behov.
Det jeg vil opfordre jer til at gøre derhjemme, er derfor at tage dette ansvar fra jeres søn og selv sørge for, at der bliver en fast samtale-/samværs-tid med enten dig eller din mand hver dag i fx 15 min. til at starte med. Gør det, også selvom jeres søn giver udtryk for, at der ikke er noget at snakke om så sid bare sammen med ham over en kop the eller en cola og kig lidt ud i luften sammen, eller gør/lav noget sammen. Giv ikke op, selvom samtalerne går trægt de første gange, for I skal alle sammen øve jer i at tale med hinanden og stole på hinanden, og det tager tid at genopbygge den brudte tillid imellem jer.
Husk, ikke at forveksle sund opmærksomhed med eftergivenhed, for jeres søn har fortsat brug for, at I er de voksne, som sætter faste og klare grænser for, hvad der er i orden men med kærlighed og nærvær.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
