Soldaten, der sælger Madonnaer
Birgitte Anker forsyner danskerne med kristne symboler fra webshop. Især danske kvinder vil gerne have madonnaer og Kristus-figurer ind i stuerne. Den store efterspørgsel har skabt et familieforetagende.
Hun lever af at sælge madonnaer, rosenkranse og andre ting. Salget foregår fra en webshop, men hver lørdag bliver en del af varelageret hentet frem og opstillet på gårdspladsen. Så er der fransk markedsatmosfære i Grundvad, som ligger ca. ti km syd for Viborg. De dage kommer kunder fra nær og fjern. Helt fra Norge er der folk, som finder vej. Sådan en lørdag går jagten ind på Jesus-figurer, ikoner og vievandskar, som står imellem antikke fuglebure, osteklokker og glas. Meningen med markedet er, at folk skal gå på opdagelse. Det er et sted for tingfindere.
Antikforretning? Snarere en livsstilsbutik, men altså en livsstilsbutik som har det helt særlige kendetegn, at de udbudte varer for en stor dels vedkommende består af religiøse kunstgenstande. Sådan kan man beskrive butikken Frøken Anker.
Det kan godt være, at politikere og samfundsdebattører diskuterer, om Jellingstenens Kristus-billede hører hjemme på forsiden af et dansk pas, men hvis man går ud fra, hvad der efterspørges i Frøken Anker, vil danskerne i stor stil have de kristne symboler ind i deres hjem. Kvinden bag Frøken Anker, Birgitte Anker, siger:
– Det er helt vildt, hvad der bliver solgt af religiøse figurer og madonnaer. Skal man tale om trends inden for min branche, vil jeg sige: Madonnaer! Jeg ved godt, at der er rigtig mange, der siger, at madonnaer er yt, men jeg sælger simpelthen så mange af dem!
Der findes en del butikker, som sælger franske og italienske loppefund, og blandt lopperne er der mange religiøse effekter.
Frøken Anker er en anderledes butik, hvilket Birgitte tit får at vide af kunderne. Det, der gør Frøken Anker til en anderledes oplevelse, er den passion, som Birgitte Anker har for historierne bag ved genstandene. Birgitte vil fortælle. Eller nærmere: hun vil have tingene til at fortælle, og hun bruger meget tid på at finde og læse information om de forskellige emner.
– Én ting er at købe en figur, men hvis du ikke ved, hvem figuren er
Jeg er selv nysgerrig. Hvem er det? Hvorfor er der en figur af ham eller hende? Den slags undersøger jeg hver gang, jeg står med en ny figur i hånden. Jeg kan godt lide det historiske bag tingene.
Interessen for genstandenes historie har ført med sig, at Birgitte har åbnet endnu en hjemmeside. Den hedder GUMA (www.guma.dk), og her kan man læse om helgener, engle, madonnaer osv.
– Det kom pludselig til at fylde for meget på hjemmesiden, når jeg skulle skrive om den enkelte figur. Guma er en forkortelse for Guide med Anker, så her kan jeg skrive alt det, jeg har lyst til. Jeg har en veninde, som er katolik, og hun læser det, jeg skriver igennem for mig. Jeg kan ikke selv bede en rosenkrans-bøn, men jeg har brochurer og henviser kunder til de forskellige kirker, siger Birgitte.
Det er ikke religiøsitet, som er drivkraften bag Birgittes virksomhed.
– Jeg tror nok, at jeg bare er religiøs til husbehov. Nogle kunder prøver at snakke religiøsitet. Jeg vil gerne give kunderne information, men jeg vil ikke gå ind i dybere samtaler, for det er ikke mit job. Jeg skal bare give dem oplysninger om tingene. Jeg fortæller dem, at denne her er fra Lourdes eller Belgien. Men jeg vil ikke stå og diskutere, hvorfor jeg ikke er hindu eller katolik.
I og med at Birgitte møder så mange mennesker, der interesserer sig for genstande med kristen symbolik, opfanger hun nogle tendenser.
– Jeg tror, at mange bliver katolikker. Det kan jeg høre, når jeg snakker med folk. Der er mange, der siger, at de er ved at gå over til at blive katolik. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, det er, fordi der er mere indhold i Den Katolske Kirke. Vores kirke er ved at blive forladt, fordi den er kedelig.
Hvordan får man den ide, at det kan gøres til en forretning at fylde en butik op overvejende med religiøse kunst- og brugsgenstande?
Birgitte må tænke sig om, inden hun svarer.
Hun virker selv lidt forundret over, at det har været muligt. Ikke fordi hun mangler selvtillid, men fordi det egentlig var ved et tilfælde, det hele kom i gang. Birgitte er kunsthåndværker, og hendes mand, Svend, havde lavet et atelier til hende, hvor hun kunne male. Der kom besøgende i ateliet for at se billederne.
– Så en dag faldt jeg over nogle ting, som jeg tænkte egentlig kunne være flotte sammen med billederne, så jeg skulle have nogle ting ind. Og så startede butikken. Jeg skulle slet ikke have haft butik. Min far er revisor, og han havde idømt mig, at hvis jeg nogensinde startede noget, så ville han sende politi og foged efter mig. Det ville han bare ikke se. Jeg havde jo ikke styr på sådan noget som regnskab. Men så har jeg jo Svend, siger hun.
Birgitte har blandt andet en fortid som lærer i rygsækken. Hun maler og underviser andre i moderne ikonmaleri. Alt dette virker som en naturlig baggrund for et menneske, som lever af at sælge gamle ting, opspore tingenes historie og fortælle den. Men Birgitte har også en anden faglig baggrund med sig, som til gengæld virker til at være langt fra det, hun laver i dag. Birgitte har nemlig været professionel soldat.
– Som ung rejste jeg til Tyskland et års tid og arbejdede på en kro. Da jeg så kom hjem til Danmark, overvejede jeg, hvad der så skulle ske, og bladrede lidt i avisen. Der søgte de soldater, og så søgte jeg ind ved militæret og var ved telegraftropperne i tre år.
Selvom hun slår fast, at det er mange år siden, er der dog ting fra livet i kongens klæder, som hun kan bruge i sin forretning. Blandt andet dette, at være meget målrettet og konkret. Birgitte er ikke typen, der har tålmodighed til at vende og dreje et emne i lang tid. Der skal tages en beslutning, så hun kan komme i gang med at handle. Udrette noget.
– Årene ved militæret var gode og lærerige år, for der er disciplin, og man lærer faktisk mange ting. Jeg har det lidt svært med pylreri. Lad os tage en beslutning og komme videre. Det har jeg nok fra militæret.
Birgitte Anker har massevis af madonnaer i sin butik. Hun har også mange Jesus-figurer, og det er faktisk noget ret nyt.
– Jesus er blevet lidt mere menneskelig over for mig, hvor jeg tidligere ikke brød mig om Jesus og hans figurer. Jeg skulle ikke have nogen Jesus ind i butikken her. Mange kvinder føler sig tiltrukket af Jesus på en måde, måske fordi det er en maskulin figur. Mænd føler sig truet af ham.
– Mange kvinder siger til mig, at de ikke vil købe Jesus, fordi deres mand ikke vil have ham ind i huset. Det siger de direkte. Altså, deres mænd føler sig på en eller anden måde truet af Jesus fordi de ikke er på det rene med deres religion! Det kan jo opfattes som lidt pivet at sige: OK, jeg tror på ham! Det gør rigtige mænd ikke!
Selvom Birgitte har forsonet sig med Jesus-figuren, forbeholder hun sig ret til at have sin helt egen Jesus-tolkning. Hun fortæller de religiøse historier videre, når hun møder dem i en figur eller en anden religiøs kunstgenstand.
Og, de historier sætter et hav af tanker i gang hos hende. Tanker, som det nok bliver svært at få såvel paven som den danske folkekirke til at bakke op. Birgitte tager det ikke så tungt. For hende drejer det sig om, hvad den kristne fortælling siger til hende.
– Jeg tror, at ens tro sidder inde i hjertet, ligesom det flammende hjerte hos Jesus. Men jeg må nok sige, at jeg tro,r at Jesus fortrød, da han hang på korset. Han siger: Min Gud, min Gud. Hvorfor har du forladt mig? Jeg tror ikke, at han helt har været klar over, hvad han havde gang i. Jeg tror, at han fortrød, da han hang deroppe…
– Men det er bare sådan en privat tanke
Af Teresa Suetta
