Fodbold og meningen med livet

Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid. Tid til at vinde og Tid til at tabe. Tid til at sørge og Tid til at le.Der var lagt op til fest og glade dage i FC Udfordringen. Alle tre herre hold skulle spille kamp. Klubbens to bedste hold kom med seks kampe uden nederlag. Hvis de vandt, ville en oprykningen være meget, meget tæt på. Men som eftermiddagen gik på held viste det sig at glædens dag ville blive til sorgens dag.
For alle tre hold gik fra banen som tabere, og for de to sejrsvante hold var det enda nogle rigtig ærgelige nederlag hvor de var spillemæssigt bedst, men manglede det sidste held og den sidste dygtighed.

Sådan er det med fodbold og sådan er det i livet. Nogle ting lykkes, andre ting mislykkes, men midt i sorgen kan man finde glæde i troen på Herren.
Derfor er det godt at FC Udfordringen ikke kun bygger på fodboldresultater, men også troen på Gud.

FC Udfordringen og Gud

Igennem sæsonen har en gruppe spillere mødtes efter tirsdagstræningen og delt liv sammen i en celle-gruppe.
Bortset fra at der måske bliver talt lidt mere fodbold end i en almindelig celle-gruppe er den nok som de fleste andre grupper. Gruppen spiser sammen, har andagt og beder.

„Det er ret fedt at kunne mødes uden for banen og have fokus på andet end løb, afleveringer og hvem der var god i den sidste kamp.
Vores cellegruppe giver klubben og vores fællesskab en ekstra dimension, og så er det helt sikkert ikke noget man finder i andre klubber. der har længe været en drengecellegruppe, men sidste gang begyndte pigerne også at være med og det er ret cool.
Dem ser vi ellers ikke så tit på fodboldbanen, da de træner for sig selv”, fortæller Joachim Skov-Martinet der har kommet i cellegruppen i et år.

FC Udfordringen og Brasilien

Når sæsonen slutter i november har klubben sin traditionelle velgørenhedsauktion. Her bringer sponsorer og klubbens medlemmer til auktionen og al overskuddet går til et fodboldprojekt blandt fattige børn i Brasilien. Sidste år samlede klubben 9.000 kr. ind til projektet og i år håber de at nå nogenlunde samme niveau. At kunne hjælpe på den måde er heldigvis meget vigtigere end point på banen. Så selv om det er tid til at sørge på grund af de sportslige resultater, gør troen på Gud, og det at kunne hjælpe hans rige, at det trods alt bliver en tid til at le. Ligesom i resten af livet.
Samuel