Franca blander gerne kristendom og politik
Jeg er kristen samfundsborger. Derfor har jeg et ansvar, siger den kristne migrationsekspert Franca di Lecce, der besøgte København.Skal kirken blande sig i samfundsdebatten om indvandring og asyl? Hvis ja hvad er så kirkens opgave og budskab?
Det var hovedtemaet på en velbesøgt inspirationsdag om migration, teologi og praksis forrige weekend i København arrangeret af Tværkulturelt Center i samarbejde med Indre Missions Tværkulturelle Arbejde.
Hovedtaler var den italienske migrationsekspert Franca di Lecce, der er leder af de protestantiske kirkers asyl- og migrantkontor i Rom under sammenslutningen af protestantiske kirker i Italien.
Den 46-årige italienske kirkeleder er uddannet cand.mag. i litteratur og internationale menneskerettigheder. Og hun er ikke i tvivl om, at kirken har en vigtig opgave i forhold til de mange migranter, der i disse år frivilligt eller ufrivilligt søger mod Europa. Hun ved af mange års erfaring, at kirkernes indsats ofte er af uvurderlig betydning.
Franca di Lecce er ikke bange for at blive beskyldt for at sammenblande kristendom og politik.
– Som kristen er jeg også samfundsborger. Og som samfundsborger har jeg medansvar for mit land. Kristne kan ikke forskanse sig i kirkelige ghettoer. Når migranters grundlæggende rettigheder krænkes, må kirken reagere. Historisk er der mange eksempler på, at hvis kirken tier, er det med til at legitimere en farlig samfundsudvikling, understreger hun.
I Italien har både den katolske kirke og de protestantiske mindretalskirker for længst erkendt deres ansvar for at vise solidaritet med landets omkring 4,5 millioner migranter, der i stigende grad mødes med mistænksomhed og underlægges restriktioner, der af mange betragtes som krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.
Med udgangspunkt i Matthæusevangeliet kapitel 25, hvor Jesus identificerer sig med den fremmede, opfordrer Franca di Lecce kirker og kirkelige organisationer i de europæiske lande til at engagere sig konkret i mødet med flygtninge og indvandrere med tilbud om praktisk hjælp, rådgivning og sprogundervisning.
Men samtidig understreger hun, at kirken også bør gå aktivt ind i samfundsdebatten som fortaler for migranters rettigheder.
– Vi lever i en verden, hvor der er grelle eksempler på, at migranters værdighed krænkes. Som kirke skal vi hjælpe vores samfund og politikere med at bevare fokus på det enkelte menneskes værdighed og integritet. Respekt for det enkelte menneske er grundlæggende i mødet med migranter, hvis vi kalder os kristne. Den økonomiske krise betyder, at for mange europæere er hverdagen blevet mere ustabil. I en usikker verden er det let at gøre udlændinge til syndebukke. Men det er en flugt fra langt mere komplicerede problemstillinger og fører aldrig noget godt med sig. I stedet skal kirken tage menneskers frygt alvorligt og skabe rum for åben debat og samtale, hvor alle parter høres – også flygtninge og indvandrere.
Migranter er ikke blot modtagere af de etablerede kirkesamfunds velgørenhed, mener Franca di Lecce.
– De er aktive kirkemedlemmer og vores kristne brødre og søstre. Derfor skal de inddrages i kirkelige beslutningsprocesser som ligeværdige partnere. I mange europæiske lande er kirkerne med til at vise, at det kan lade sig gøre at leve sammen i gensidig respekt, og at vi har meget mere at berige hinanden med, end mange tror, siger Franca di Lecce.
Birthe Munck-Fairwood/sl
