Sig undskyld på den rigtige måde
Lektion 27:Jeg har brug for din tilgivelse! Vil du tilgive mig? Underligt nok skaber disse få ord en frigørelse og hjælp til at få genoprettet et skadet forhold.
Ordene står i skarp kontrast til det mere trivielle Nå, så siger jeg undskyld! Der er en kolossal forskel mellem de to udtryk.
Børn kan sige Undskyld, lige så let som Jeg er sulten. Og det er ikke så mærkeligt. At sige Nå, så siger jeg undskyld betyder, at du forventer, at den, du har gjort noget imod, skal forsikre dig om, at alt er i orden som om du aldrig havde gjort noget forkert.
Tænk på, hvor overfladisk vi kan reagere på en undskyldning.
Vi forsikrer om, at:
Det er okay.
Glem det.
Det betyder intet.
Det skal du ikke bekymre dig om.
Det tænker jeg ikke mere på (selvom vi måske gør det).
Når vi sårer vores ægtefælle, er det en naturlig beskyttelse af os selv, at vi overfører problemet til ham eller hende. Det er også en forventning om, at den anden part forsikrer en om, at alt er i orden.
Men er det hos den sårede part, at byrden bør ligge? Den skyldige, der råbte grimme ord, kastede bogen hen i den anden ende af rummet eller anklagede den anden ved at remse en masse gamle fejl op det er ham eller hende, der bør stoppe op og søge genoprettelse. Ikke frifindelse.
Hvis vi forventer, at den, der er blevet såret, skal fortælle os, at alt er i orden; at vi er lovligt undskyldt; at det ikke gør noget, så søger vi frifindelse. I det øjeblik vil vi helst gå uden om problemet. Vi vil helst undgå at tale om det og koncentrere os om at rense os selv for skyld. Det er i sådanne situationer, vi bruger det udtrykket: Nå, så siger jeg undskyld!
Frifindelse går på det ydre plan, mens genoprettelse handler om det indre. Her er der fokus på den skade, jeg har påført forholdet ved min tankeløshed eller synd. Dvs. når det er mig, der er den skyldige, må jeg gå til den anden i ydmyghed og sige noget i retning af: Det var forkert af mig; jeg har såret dig og skadet vores forhold. Jeg har brug for din tilgivelse. Kan du tilgive mig? Det er den ansvarliges bekendelse, som genopretter et skadet forhold. Det er også den perfekte erstatning for det uansvarlige undskyld.
1. Hvilke af følgende udsagn passer på jer? (Begge parter noterer egne svar):
Jeg siger undskyld mig i stedet for at bede om tilgivelse.
Jeg beder oprigtigt om tilgivelse.
Jeg føler altid, at du tilgiver mig, når jeg beder om det.
Jeg føler, at du tilgiver mig, også når jeg ikke beder om det.
Jeg ville ønske, at du oftere bad mig om tilgivelse.
Jeg ville ønske, vi var hurtigere til at behandle de sår, vi tilføjer hinanden.
Jeg ville ønske, vi var mere optaget af vores forhold end at finde ud af, hvem der har ret, og hvem der har uret.
2. Er du enig med din ægtefælle i vurderingen af de første fire udtalelser, som han / hun har noteret? Hvis ikke, hvorfor? Tal med hinanden om dette.
3. Stil din ægtefælle følgende fem spørgsmål om de tre sidste Jeg-ville-ønske-udtalelser:
– Hvorfor vil du ønske det?
– Tror du, det er et mønster i vores forhold, eller er det noget særligt, du tænker på?
– Hvordan ønsker du, vi skal arbejde med tilgivelse?
– Har jeg såret dig ved at overse dig eller have undladt at opdage, at jeg nedgjorde dig?
– Har du brug for, at jeg beder dig om tilgivelse?
Advarsel: Vi taler om hjertets ønske, ikke hjernens opfattelse.Det kan være, du mener, du er hurtig til at tilgive, mens din ægtefælle mener det modsatte. Glem ikke, at du undersøger for at forstå, ikke for at give skyldfølelse. Det, at en ægtefælle føler sig overset, betyder ikke nødvendigvis, at han / hun er det. Det kan være deres opfattelse af sandheden, ikke sandheden. Men hvad vi tænker og føler, er vigtigt for vores forståelse af hinanden og for et bedre ægteskab. Afslut denne lektion med at røre ved hinanden. Fortæl din ægtefælle, at han / hun betyder mere for dig, end om du finder ud af, hvem der har ret.
Lider dit forhold af mangel på, at du har bekendt: Jeg har brug for din tilgivelse? Erstat undskyld med Vil du tilgive mig.
