Effektiv bøn

Carl-Erik Sahlberg
Svensk dr. theol. og præst i Sankta Clara kirken i Stockholm

Bøn er jo en så central del af det kristne liv, at det derfor er ekstra vigtigt, at den fungerer.
Ja, for når en kristen forsøger at vidne og får spørgsmålet, om Gud hjælper, så er det jo ofte bønnesvar han må henvise til. Bøn og bønnesvar bli’r da næsten det, der legitimerer, om den kristne tro er sand.
Man kan jo bare tænke sig, hvis en kristen vidner for en velstillet, velklædt forretningsmand, om at Gud virkelig svarer på bøn, og at denne kristne så kan fremvise et liv, der består af gæld til op over begge ører, syv ægteskaber bag sig, arbejdsløshed i 22 år og en punkteret cykel! Så er det jo ikke så mærkeligt, hvis forretningsmanden virkelig spørger sig selv, om Gud virkelig kan eller vil svare på bønner.
Så det her med bøn er vigtigt. Bøn ligger virkelig i dybet af det kristne liv.

Hvis jeg ved, at det jeg skal bede for, er i overensstemmelse med Guds vilje i Ordet, og Helligånden blåstempler det hele i mit indre, så kan jeg begynde at bede.
Det kan være, om mit barn må blive frelst, mit firma skal få fremgang, min forkølelse skal gå over, eller min menighed skal vokse. Jeg beder konkret og sætter en dato, hvor jeg ønsker at få bønnesvaret.
Bønne-arbejdet begynder. Hvordan begynder man så?
Jo, jeg begynder med at takke, og jeg mener at have klart bibelsk belæg for det. ”Min sjæl, pris Herren,
glem ikke alle hans velgerninger!  Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.” (Salme 103:2-3)
Jeg begynder altså med at takke. Det er også artigt og høfligt. Hvis det første, mit barn sagde om morgenen, var: ”Far, giv mig en hund”, så ville jeg synes, at det var uartigt, uopdragent og uhøfligt. Barnet hilser vel først ”God morgen!”
Sådan gør jeg også med Gud – hilser ”God morgen!”, takker for en ny dag, nye kræfter, nye udfordringer, nye muligheder o.s.v.
Når jeg begynder at bede for mit bedeemne, fx om mit barn må blive frelst, så takker jeg for tegnene på det – at barnet viser det, eller at det kristne interesserer, at barnet har kristne venner, at flere beder for barnet osv.
I min bønnebog har jeg for vane at skrive disse ”tegn på vejen” med blyant ud for selve bedeemnet.

Fra Carl-Erik Sahlbergs lille bog: ”Effektiv Bøn”.
Nu også udgivet på dansk på Udfordringen forlag.