Her stilles åndelig hungersnød
Til Sankt Joseph søstrenes retrætecenter Stella Matutina kommer folk fra forskellige kirkelige retninger for at søge og finde Gud i alt. Der er en åndelig nød i vores samfund. En hunger efter meningen med livet, efter værdier, noget som det materielle ikke kan udfylde. En længsel efter at finde ind i sig selv og dermed også at finde Gud.
Dette er den katolske Sankt Joseph søster Susanne Hoyos forklaring på, hvorfor efterspørgselen på retræter i de senere år er vokset støt. For katolikker har det altid været en selvfølge en gang imellen at trække sig tilbage fra omverdenen for i stilhed og ro at søge og at være sammen med Gud. Men nu er retræter blevet til en naturlig del af livet også for mange protestanter hvad ikke mindst Joseph-søstrenes eget retrætecenter, Stella Matutina, er bevis for. Den kæmpe store bygning, som søstrene erhvervede i 1947, er smukt beliggende på Strandvejen, tæt på Nivå nord for København. Grunden grænser ned til Øresund, og udsigten over havet, øen Hven og det svenske fastland er ikke kun fabelagtig skøn, men giver også sjælen fred og ro.
Og her samles de nu, folk fra alle forskellige kirkelige retninger. De kommer fra Folkekirken og fra frikirkerne, der er anglikanere og dem, der ikke er tillknyttet en bestemt tro eller kirke. Selvsagt kommer der også katolikker, men når de er i mindretal i Danmark, afspejler dette sig også i deltagernes sammensætning.
Oprindelig brugte vi Stella Matutina som et sted til søstrenes rekreation, og hvor pensionerede søstre også boede, fortæller søster Susanne.
Men i 1995 blev stedet forvandlet til retrætecenter. En beskeden virksomhed til at begynde med, som efterhånden er blevet udvidet til de nuværende årlige 20-22 retrætetilbud af varierende længde: en weekend, fem dage, en uge eller ti dage. Og ved hvert enkelt tilfælde kan søstrene tage imod 15-20 deltagere.
Stort set er alt optaget, siger siger søster Susanne.
Men hvis der er nogen, som gerne vil komme, men som ikke har mulighed for at deltage på de tilbud, der udbydes, kan man alligevel altid henvende sig, og så prøver vi at finde ud af noget, tilføjer hun.
Denne fleksibilitet, at udgangspunktet altid sker ud fra den enkeltes behov og ikke ud fra faste rammer, er i øvrig netop det, som ikke kun er grundlæggende for den retræteform, Sankt Joseph-søstrene tilbyder, men som også danner basen for hele deres spiritualitet. Spiritualiteten bygger på Ignatius af Loyola, baskeren der i 1540 stiftede jesuiterordenen, Societas Jesu, Jesu Selskab. Og det er, mener søster Susanne, en spiritualitet, der i høj grad virker tiltrækkende også på protestanter.
Den ignatianske spiritualitet tager afsæt i den enkeltes erfaringer; ikke viden om troen, men netop om erfaringer, siger hun.
Et centralt begreb i denne spiritualitet er at søge og at finde Gud i alt ikke kun i Bibelen, men fx. også i naturen og i møder af forskellig slags.
Selvfølgelig fokuserer vi også på Skriften, men ikke kun på den, og det er noget, som tiltaler også den, der ikke er kirkevant, fortsætter søster Susanne.
Det er således mødet med nogen eller noget som kan være stort set hvad som helst: et Bibelord, en blomst, en livssituation som starter en proces i den enkelte og som med vejlederens hjælp og støtte forhåbentlig fører frem til en fordybet eller rent faktisk måske den allerførste Gudserfaring.
På Stella Matutina er der for tiden seks fastboende søstre.Tre af disse er åndelige vejledere, der tager sig af deltagerne. En søster kommer 3-4 gange om året fra Århus for at hjælpe. Vejlederne har alle gennemgået en gedigen uddannelse som blandt andet indbefatter teologi, psykologi og andre åndelige dicipliner enten, som i søster Susannes tilfælde, i USA, eller i Canada.
Vejlederens opgave er at sætte sig selv i baggrunden og primært lytte til, hvad deltageren siger, og med dette som udgangspunkt nænsomt at føre personen videre ved at lytte til Helligåndens vejledning.
En vejleder må aldrig nogensinde pådutte nogen noget som helst. Det er hele tiden den enkeltes længsel, og hvorfor han/hun er kommet, som står i centrum, siger søster Susanne.
Og den enkeltes længsel kan jo være meget forskelligt. Nogle kan fx. helt fra barndommen have et forfærdeligt Gudsbillede. I sådant et tilfælde er Bibelen næppe det rette redskab for at føre vedkommende tilbage til eller opdage en kærlig Gud og så må vejlederen prøve at finde et andet værktøj ud fra den enkeltes erfaringer.
Med undtagelse af en times daglig samtale/vejledning med den åndelige vejleder er retræterne på Stella Matutina stille det vil sige, at man ikke taler. Der er ikke nogen radio, man ser ikke på tv, man slukker for computer og mobiltelefon og så er man kun i den stillhed, som nu om dage er blevet til en mangelvare.
Det er den åndelige og den legemelige føde, der danner retrætedagens faste rammer: messe, morgenmad, middag, aftensmad, 3-4 daglige personlige meditationer og samtalen med vejlederen samt sidst på dagen aftenbøn. Derimellem kan man fx. hvile sig, gå lange spadsererture, cykle ud i området på de cykler, der også er mulighed for at låne, male, tegne, strikke eller lignende.
Det drejer sig om helheden; om legeme, ånd og sjæl. Derfor spiser man også mad, som ikke kun er god, men som også er sund. Fx er alle vores grøntsager, som vi får leveret, økologiske, fortæller søster Susanne.
Som åndelig vejleder har hun en gang imellem seks samtaler i løbet af en enkelt retrætedag. Selv om det ikke er alle deltagere, der bruger deres time fuldt ud, er det stadigvæk noget af en opgave time efter time opmærksomt og fokuseret at lytte til de mange gange rigtig dybe livserfaringer.
At være retræteleder er selv at være i retræte; ja, faktisk er hele huset i retræte.Ellers ville man aldrig klare det. Ikke mindst vigtig er den daglige timelange personlige bøn ud over de bønner og meditationer, som er fælles for søstrene, siger søster Susanne.
Til trods for et stadig voksende behov for retræter, har Sankt Joseph søstrene ikke nogen planer om at udvide virksomheden.
Der er fire søstre, der er retræteledere, og efterhånden er der også folk, der arbejder sammen med os i vejledningen udefra så hvem ved, hvordan det kommer til at gå videre; men lige nu har vi nok spændt buen så meget, vi kan, siger søster Susanne. Kun kan dog, sammen med de øvrige søstre, glæde sig over, at der er så mange, der kommer til retræterne på Stella Matutina. Nogle kommer en enkelt gang, for andre bliver oplevelsen og samværet med Gud til en tilbagevendende oplevelse.
Søster Susanne smiler:
Ja. Der en endda dem, der siger, at de er blevet afhængige.
