Kirkeministeren på Menigheds- Fakultetet

Birthe Rønn Hornbech er ikke bange for at sige sin mening. Som beundrer af Grundtvig holder hun stærkt på religionsfriheden, mens hun som kirkeminister står midt i debatten om homo-vielser i Folkekirken.Det var en meget munter, skarp og kæk kirkeminister, der i sidste uge talte på Menighedsfakultetet i Århus om sin nye bog ”Gud, Grundtvig, Grundlov”.
Menighedsfakultetet blev i sin tid oprettet for at medvirke til uddannelse af bibeltro præster, og af samme grund kan de studerende her ikke få SU.
Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen indledte mødet med at sige om Menighedsfakultetet:
”Vi ved, hvad vi vil, og hvad vi mener. Og vi tør sige det, vi mener”. Og så tilføjede han:
”Menighedsfakultetet ligner da vist vores minister”. Hvilket bragte latteren frem i salen.
Og kirkeministeren fortsatte i samme tone, da hun uden manuskript holdt et tre kvarters langt oplæg om Grundtvig ud fra sin seneste bog: ”Gud, Grundtvig, Grundlov”.
For Grundtvig fascinerer nemlig Birthe Rønn Hornbech. Han er antiautoritær og fræk, og samtidig er han radikal og modig.
Mens hun skrev sin bog, læste hun mange af Grundtvigs tanker, og pludselig tænkte hun ved sig selv:
”Det er sådan set mærkeligt, som Grundtvig er enig med dig. Så slog det mig, at selvom jeg bestemt ikke er fra et grundtvigsk hjem, så siger det alligevel noget om Grundtvigs gennemslagskraft, at man føler det på den måde.”

Blandt Grundtvigs mange synspunkter,z har Birthe Rønn Hornbech bl.a. taget hans frihedssyn til sig. Nemlig, at staten ikke skal blande sig i troen, i folks hjertesager. Derfor er religionsfrihed så vigtig og grundlæggende, mener Birthe Rønn Hornbech. Og så er hun desuden ikke i tvivl om, hvor Grundtvigs ideer stammer fra.
”Han er ikke i takt med hele den franske revolution, som han jo hele tiden hånede, eller de frihedsrettigheder, der kom dérfra. Jeg vil stadig mene, at grunden er evangeliet og han i virkeligheden havde et meget klart syn på, hvor forsigtig man skal være med, at statsmagten blander sig i trosudøvelsen. Han ville jo nærmest fuld frihed, hvad det så var, sagde Birthe Rønn Hornbech overfor de omkring 120 mennesker, der lyttede til hendes foredrag.

Derfor satte Birthe Rønn Hornbech også foden ned over for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, da hun blev minister for flygtninge, indvandrere og integration tilbage i 2007. Hun udtalte, at der i de erklæringer, som nye indvandrere i Danmark skulle skrive under på, ikke kunne stå, at de skulle tilegne sig de demokratiske værdier. For så går man ind i hjertesagerne, mener kirkeministeren.
”Man kan tilegne sig færdigheder, men man kan ikke forlange, at man skal tilegne sig værdier og gøre dem til sine egne, for så er vi ovre i hjertesager”, sagde hun.
Man kan derimod kræve, at folk skal respektere ligestilling af kønnene, landets love osv., forklarede ministeren, men statsmagten skal ikke diktere folks sindelag.
Derfor tog hun på Menighedsfakultetet også afstand fra Anders Fogh Rasmussens kommentarer om, at religionen skulle ud af det offentlige rum. Det var noget ”vrøvl”, mente Birthe Rønn Hornbech, for allerede i grundloven fra 1849 står der, at man kan dyrke Gud og samles i trossamfund. Ergo (altså, red.)er religionen i det offentlige rum, konstaterede hun.

Birthe Rønn Hornbech er kendt for at sige, hvad hun mener og for at sige det bestemt.
Det oplevede nogle journalister på Christiansborg tidligere på måneden, da de interviewede ministeren oven på den forvirring, der var opstået om regeringens og Dansk Folkepartis udlændingeaftale. Balladen skyldtes, at ministeren havde skrevet en kronik om udlændingeaftalen i Berlingske Tidende, som tilsyneladende ikke stemte overens med aftalen.
”Det jeg kan se er, at der er nogle journalister, der aldrig ville kunne få point til familiesammenføring, for I kan ikke engang læse dansk, sagde ministeren ifølge www.dr.dk. Hun mente heller ikke, at hun var for tidlig ude med sin kronik.
”Jeg synes, det er en glimrende kronik. Men den forudsætter selvfølgelig en vis intelligens hos læserne”, lød den spydige kommentar til samme medie.

Birthe Rønn Hornbech er ikke bange for at markere sig og alligevel – eller måske netop derfor – har hun ikke det bedste forhold til pressen. Hun er tidligere blevet beskyldt for at være tavs og ikke ville udtale sig til pressen i kontroversielle sager angående sit ministerium.
Helt specielt var det, da hun for to år siden bogstaveligt talt var helt tavs. I over 40 sekunder stod hun blot og smilede ad journalisten, der forsøgte sig med flere spørgsmål for at få hende til at kommentere statsministerens kritik af hende dagen forinden. Det eneste journalisten fik, var et nik, der bekræftede, at hun slet ikke ville sige noget.

”Grundtvig er faktisk fræk. Det er jo ikke det, man normalt skriver om i teologiske afhandlinger. Men han er jo en ildsjæl, og nogle gange forløber han sig jo også”, sagde Birthe Rønn Hornbech om Grundtvig. Måske gælder det samme for hende selv.

Under den efterfølgende debat på Menighedsfakultetet ville en spørger vide, om Folketinget med hele forløbet om homo-vielser var begyndt at skride ind på Folkekirkens område.
”Noget skal stå sin prøve her”, indrømmede Birthe Rønn Hornbech.
Hun understregede, at hvis ægteskabsloven blev ændret, så homoseksuelle kunne vies i kirken, blev Folkekirken nødt til at makke ret. Sådan fungerede forholdet mellem stat og kirke, påpegede kirkeministeren. Hun var dog overbevist om, at præsterne i det tilfælde ville blive stillet frit.
”Der er ikke nogen vej udenom, at her er der virkelig en sammenfiltring af teologi og jura og af staten og kirke. Men jeg er jo meget tilfreds med, at hele udvalget (for homovielser, red.) er nået til, at der er store forskelle”, sagde ministeren og lagde vægt på, at hun bevidst havde nedsat udvalget, så det repræsenterede den ene og den anden side af kirken, men at hele udvalget udtrykte, at forskellene ikke er kirkeadskillende.

Menighedsfakultetet er ikke SU-berettiget, og de teologistuderende på stedet må i stedet modtage en nedsat økonomisk støtte, som kommer fra gaver til fakultetet.
”Hvis Grundtvig levede i dag, ville du som minister så arbejde for, at han kunne få SU?” lød et spørgsmål, som kirkeministeren vægrede sig lidt mod at svare på. ”Det er et kompliceret spørgsmål, som man ikke skal sige ja og nej til, selvom det står i Bibelen. Men det var også noget andet, sagde Birthe Rønn Hornbech.
En af grundene til, at Menighedsfakultetets studerende ikke kan modtage SU, selvom de studerer teologi på lige fod med teologistuderende på universitetet, skyldes, at Menighedsfakultetet på forhånd har lagt sig fast på en bekendelse. Fx at Bibelen er Guds ord. Det mener kirkeministeren ikke, de skal.
Menighedsfakultetet argumenterer derimod med, at alle har forudsætninger, og at Menighedsfakultetet blot åbent vedkender sig sit udgangspunkt – modsat teologistudiet på universitetet, hvor man ikke ved, hvilke forudsætninger de forskellige undervisere har, lød begrundelsen.

Evangeliet kan jo ikke gøres til hvad som helst, mente nogle, og det var kirkeministeren enig i.
”Jeg har svært ved at affinde mig med dem, der mener, at man skal begynde at pille ved trosbekendelsen, eller at man kan udelade det ene led og sådan noget. Der er jeg virkelig meget traditionel i virkeligheden, for hvad er der så tilbage? Så selvfølgelig har det (evangeliet, red.) nogle grænser. Men de, mener jeg, er sat med trosbekendelsen, med vores præsteløfte og med vores bekendelsesskrifter, som vi jo hele tiden skal forkynde ind i en moderne tid, og det er jo ikke det samme som at ændre det”, sagde Birthe Rønn Hornbech.

Kirkeministeren gjorde op med Foghs politik: ”religionen ud af det offentlige rum”:
– Staten skal ikke røre ved folks indre hjertesager, for religionsfriheden er det allermest grundlæggende, sagde Birthe Rønn Hornbech, da hun i sidste uge holdt foredrag på Menighedsfakultetet i Århus.

”Alt det der vrøvl, at ’religionen er ikke i det offentlige rum’, det har Grundloven gjort op med allerede i 1849. Man kan dyrke Gud og samles i trossamfund, og derfor er det selvfølgelig også et offentligt rum. Det er der ikke nogen tvivl om”, sagde kirkeministeren og tilføjede med et smil på læben:
”Det er der heller ikke nogen nuværende statsminister, der vil nævne”, til stor morskab for de omkring 120 mennesker, der var mødt op til ministerens foredrag over hendes bog, ”Gud, Grundtvig, Grundlov”.
”Dem, der ikke går ind for religionsfrihed, må jo være nogen, der ikke selv tror på noget. For ellers må man jo – efter min mening – forstå, at religionsfrihed må være det allermest grundlæggende, sagde ministeren.
Grundtvigs synspunkter om åndsfrihed – eller hjertesager, som han også kaldte det – udspringer af evangeliet, og de har nogle politiske konsekvenser, forklarede hun.
”Kernen i hele Grundtvigs tænkning er, at statsmagten skal holde sig fra hjertesager, og det er jo det, evangeliet skal forkynde”, sagde Birthe Rønn Hornbech og tilføjede:
”Man skal være borger i staten og overholde landets love, men man er altså også borger i et andet rige, og i det rige har kejseren intet at gøre, og der har lovgivere intet at gøre”.

Ifølge kirkeministeren, som også er minister for flygtninge, indvandrere og integration, er Grundtvigs skrift fra 1828 om religionsfriheden stadig aktuel i dag. Det er det i Folkekirken, men specielt i forhold til andre religioner.
”Vi skal passe på, at vi ikke i glæde over vores eget folkestyre og den grundtvigske arv bliver så glade for den, at vi nærmest vil gøre demokratiet til en religion – hvad der jo er en tilbøjelighed til – og tvinge meget anderledes opdragede til at være demokrater i deres sind. Det, man kan tvinge landets borgere til, er, at de overholder loven. Man kan ikke tvinge et lands borgere til at elske loven”, sagde Birthe Rønn Hornbech.
Hun mener, det er præsternes og Folkekirkens pligt at forkynde trosfriheden, så man ”via evangeliet skaber det frirum”, som betyder, at staten ikke blander sig i læren eller troen – eller folks hjertesager, som Grundtvig måske ville have udtrykt det.