Ny Bibeloversættelse til moderne tysk

”Det sprog, Jesus brugte, var aramaisk, ikke kryptisk.” Det Tyske Bibelselskab har lanceret dette humoristiske og en smule provokerende slagord for at sætte fokus på BasisBibel – den nye oversættelse af Det Nye Testamente til moderne tysk.
Ifølge bibel.no er BasisBibel tættere på den originale tekst end de fleste andre oversættelser. Den er nem at læse, og er udgivet i en række forskellige formater. BasisBibel er lavet for at være lige velegnet til læsning på skærm og i bogform. Også udformningen af BasisBibel taler klart sprog: omslaget prydes af et stort kors.
– Korset er både det centrale budskab i Det Nye Testamente og verdens mest kendte mærkevare, siger Eva Jung, Creative Director i reklamebyrået Gobasil.
KPK