Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg og min ex-mand har efter vores skilsmisse haft et turbulent forhold til hinanden. Vi er nødt til at samarbejde i forhold til vores barn, men det går altid galt. Vi skændes meget og er enormt dårlige til at indgå aftaler og kompromisser, og det tager vældig meget af min energi. Flere gange har jeg tænkt virkelig grimme tanker om ham og det påtvungne samarbejde. Jeg ønsker ham ikke direkte død, men bare ude af billedet. Jeg har aldrig sagt dette til andre, og slet ikke til ham, for ikke at skade ham direkte. Nu er der så sket det, at han har fået konstateret kræft, og at det er uvist, om det er god- eller ondartet. Jeg plages nu af en voldsom skyld, selvom jeg med min fornuft godt ved, at jeg ikke har magt til at give ham kræft. Det bliver ikke bedre af, at jeg ikke kan mobilisere særlig meget omsorg for ham. Hvad skal jeg gøre? Hvordan forholder jeg mig til de mange følelser, og hvordan kan jeg stå ved mig selv, når det nu giver mig skyldfølelse?
Hilsen Ex-konen
Kære Ex-kone
Først og fremmest er det meget vigtigt, at du holder dig selv fast på, at du som du selv er inde på ganske rigtigt ikke har magt til at give din mand kræft! Så hvis den magiske tankegang skulle melde sig igen, må du klart afvise den! Her er du nødt til at lytte til din hjerne!
Skyldfølelsen kan derimod hænge sammen med, at du følelsesmæssigt er ude af stand til at håndtere de frustrerede følelser over for din mand, og at de derfor ender med at blive en slags kontinuerligt tankemæssigt angreb på ham. Når man gentagne gange angriber et andet menneske, kan det medføre oplevelser af skyld fordi man på det ubevidste plan fornemmer, at det ikke er hensigtsmæssigt, hverken i forhold til det andet menneske eller i forhold til en selv. Når man nemlig er fyldt op af uforløst vrede mod et andet menneske, kan det ikke undgå at påvirke både relationen og samarbejdet med denne. Det siver ligesom ud mellem sidebenene helt af sig selv. Vred energi vil altid finde en måde at blive forløst på, og hvis vi ikke selv tager ansvar for det, så bliver det som regel på en ukontrolleret og ukonstruktiv måde. Desuden påvirker de uforløste vrede og frustrerede følelser os negativt, de bliver ganske enkelt til destruktivitet i os og æder noget af vores energi.
Jeg tror derfor, du ville have glæde af at få hjælp/støtte til at bearbejde relationen til din ex-mand. Udvælg en eller et par af dine venner, som du har tillid til, og som du ved kan holde tæt, og giv dig selv lov til at tale ud om dine tanker og følelser over for ham også de rigtig grimme! Vi mennesker har simpelthen brug for at afreagere det er en naturlov og hvis vi selv går bevidst ind i den proces, kan vi være med til at styre dens forløb, så det bliver ordentligt i stedet for destruktivt.
På den måde giver du også dig selv mulighed for at få forløst de frustrerede og vrede følelser uden for dig, hvilket i sig selv vil frigøre noget energi, som du så i stedet kan bruge til at fokusere konstruktivt på jeres relation og samarbejde. Eller måske til at blive endnu bedre til at sætte klare og faste grænser over for ham?
Held og lykke med det!
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg har en mormor på 87, som efter flere år alene er blevet lidt sær. Hun er lettere paranoid, mistænksom og negativ over for verden generelt. Jeg vil gerne have, at mine børn lærer hende at kende, men på den anden side orker jeg snart ikke længere at stille op til al den negativitet. Kan du sige noget om, hvordan jeg kan motivere hende til at blive lidt mere positiv/optimistisk?
Hilsen H.
Kære H.
Jeg ville gerne kunne give dig en masse redskaber til, hvordan du kan gøre din mormor til et gladere og mere positivt menneske. Faktum er dog, at en adfærdsændring kræver en indsats af det enkelte menneske selv. Man skal ville det indefra. Dette kræver igen en erkendelse af, hvordan tingene egentlig er, en utilfredshed med at det er sådan, en forståelse af, at man selv har en indflydelse på det/et ansvar samt et ønske om at det skal være anderledes. Disse er de motiverende faktorer, der driver hele ændrings-projektet, og uden sker der ganske enkelt ingen ændring!
Måske er disse ting ikke til stede hos din mormor, enten på grund af hendes alder, måske en begyndende demens, eller af andre årsager (opvækst, miljø). Og hvis ikke, er det ikke muligt for dig at ændre på tingenes tilstand. Det eneste du således kan gøre i forhold til situationen, er at gøre op med dig selv, hvor meget negativitet du vil udsætte dig selv og dine børn for. Fx hvor tit og hvor længe ad gangen du besøger hende. Denne erkendelse kan være smertelig at forholde sig til, og man kan blive rigtig trist over, at der ligesom ikke rigtig er noget at stille op man vil gerne gøre noget for at få det hele til at blive bedre. Men hvis man giver sig tid til at sørge og måske rase over, at der ikke er noget at stille op giver slip så undgår man fremover at blive ved med at blive skuffet, fordi man ikke længere regner med at få det, man ikke kan få. Til gengæld kan man måske få frigjort noget energi til at fokusere på de ting, man dog er glad for i den pågældende relation.
Du skriver, at du gerne vil have, at dine børn lærer hende at kende, men ud over at opleve hende live kan de også få et godt kendskab til hende ved, at du deler dine beretninger og minder om hende med dem. På den måde kan du være med til at give de ting og værdier, som du selv sætter pris på hos din mormor, videre til dine børn.
Hilsen Suh
Klumme
Efter daglige beretninger om overgreb, vold, følelsesmæssig afstumpethed, koldhjertet afvisning, mobning, korrumperede chefer og almen idioti kan man ærlig talt godt blive lidt kynisk i forhold til menneskeheden.
Når jeg tænker mig rigtig godt om, ved jeg godt, at det jeg hører i løbet af en arbejdsdag ikke er repræsentativt for hele den danske befolkning. Det er jo kun dem, der netop har disse historier med sig, der kommer forbi min dør. Men til daglig er det ikke altid, at man husker at tænke sig rigtig godt om, ikke hele tiden i hvert fald, og så kan man godt blive lidt desillusioneret. Forvente det værste af andre.
Så det er derfor helt ærligt med dyb taknemmelighed, at jeg kan berette, at jeg i sidste uge var ude og handle i Bilka, at jeg et stykke tid derefter skulle betale en vare i BR, og at jeg så opdagede, at min pung var væk!
Blodet forlod de fleste dele af min krop, til gengæld begyndte koldsveden at pible frem på panden. Jeg var overbevist om, at jeg aldrig så den pung igen, den var garanteret allerede rippet, og mit dankort i gang med at blive misbrugt! Jeg løb dog alligevel tilbage til Bilka, hvor en ung mand netop var dukket op med en pung MIN pung for at høre om der var nogen der hed Suh Jacobsen!
Jeg takkede og takkede den unge mand, først og fremmest fordi han havde skaffet mig min pung tilbage, men i mit indre også fordi, han havde givet mig tilliden til menneskeheden tilbage.
I hvert fald for et stykke tid.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk
