25 år i den politiske manege
Før Bjarne Hartung Kirkegaard blev valgt til landsformand for KD, sled han i lokalpolitik – nu 25 år i alt.Den 1. januar var det 25 år siden, Bjarne Hartung Kirkegaard blev medlem af Bornholms Amtsråd. Han har været genvalgt i en ubrudt periode siden. Og for tre år siden blev han pludselig landsformand for sit parti.
Da Bjarne som 31-årig blev medlem af Bornholms Amtsråd den 1. januar 1986, var han børnehaveleder i Aakirkeby Børnehave og far til Signe på 5 år og Martin på 3 år.
– Da jeg blev opfordret af KDs amtsformand, Vilmer Madsen, snakkede min kone Marianne og jeg ikke om andet i to dage. Opvejede plus og minus ved at sige ja, husker Bjarne.
– Der ville jo være ét amtsrådsmøde om måneden og nogle udvalgsmøder. Og så skal man jo kunne læse dagsordener og sætte streger i marginen, lød det gode råd.
Bjarne Hartung Kirkegaard afløste Peter Aage Bak, der havde siddet i tre valgperioder, fra 1974.
– Op til valget lavede Peter Aage Bak et par annoncer i Bornholms Tidende med overskriften Forretningsoverdragelse. Det var en sjov annonce, som gav god og positiv respons i pressen. Jeg blev valgt med et pænt stemmetal. I min første valgperiode fik jeg en plads i socialudvalget. Det var et område, som jeg kendte særdeles godt. Jeg husker, at jeg tænkte: Sygehusudvalget kunne jeg ikke tænke mig at sidde i, for det var jo på sygehuset, der blev udført aborter.
Efter det følgende amtsrådsvalg fik Bjarne Hartung Kirkegaard plads i udviklingsudvalget og sundhedsudvalget.
– Det allermest spændende i mine 25 år i bornholmsk politik var nok valgnatten i november 1997. For da valgresultatet stod klart, fik jeg på mit partis vegne en nøglerolle. Jeg kunne bestemme, hvem der kunne sætte sig i amtsborgmesterstolen i de følgende fire år. I de foregående år havde jeg haft et udmærket samarbejde først med Venstres amtsborgmester, Jens Brandt – og siden et aldeles glimrende samarbejde med Venstres amtsborgmester Knud Andersen. Den november-valgnat i 1997 blev jeg stillet op mellem netop Venstres Knud Andersen og Socialdemokratiets Elly Wolff. TV2-reporteren ville vide, hvem af de to, der skulle være amtsborgmester. Jeg svarede: Knud Andersen. Næste spørgsmål lød: Hvad koster dét? Mit svar blev: Jamen, det koster en udvalgsformandspost, fortæller Bjarne.
Og sådan blev det. Et givtigt og berigende samarbejde først over fire år – selv om Bjarne husker, at der var lidt intern politisk dyst i perioden. Som formand kæmpede han for flere penge til gode projekter på sygehus og til sundhed.
Bjarne Hartung fik endnu et år som sundhedsudvalgsformand i 2002. Så ophørte Bornholms Amt og de fem bornholmske kommuner med at eksistere, og Bornholms Regionskommune blev dannet i 2003 hvor Bjarne også kom til at repræsentere KD.
– Her fik jeg – stadig via det gode samarbejde med især Venstre – mulighed for at fortsætte som udvalgsformand for Fritids- og Kulturudvalget i en valgperiode, som varede tre år. Så valgnatten 1997 trak lange spor. Det betød flere konkrete politiske resultater i den periode. Ved et budgetforlig lykkedes det mig at få en hurtig udbygning af fysiurgisk afdeling på sygehuset, fortæller Bjarne og fortsætter:
– Et andet resultat i regionskommunens levetid var via et godt samarbejde med de nærmeste medarbejdere i Fritid og Kultur at få reddet Søndermarkshallens svømmesal, som ellers stod til at blive fyldt op med jord. Jeg fik også æren af at tage første spadestik til udbygningen af psykiatrisk afdeling på Bornholms Centralsygehus. Det var otte spændende år som udvalgsformand.
– Jeg synes, at politik i dag er mindst lige så spændende som for 25 år siden, siger Bjarne Hartung Kirkegaard og fortsætter:
– Dengang sagde jeg om mit eget parti på landsplan: Det har vi folk til at klare. Men det var jeg i 2008 ikke så sikker på længere. Derfor sagde jeg ja til at blive landsformand i mit parti, hvor jeg nu også er folketingskandidat – på Sjælland.
Bjarne prøver at passe møderne ind imellem det øvrige virke, og han oplever som regel, at det lykkes at få alt passet sammen. Det vil blandt andet sige månedlige møder i Videnskabsetisk Komité i Hillerød – både i sidste valgperiode og i denne periode. Desuden har Bjarne i år – via et valgteknisk samarbejde med de danske lokallister – opnået at få en plads i Kommunernes Landsforenings delegeretforsamling, som består af alle Danmarks 98 borgmestre og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.
– Gennem årene er det meget få gange, jeg har glemt et politisk møde. Dengang vi fik vores yngste, Mette, i 1987 må jeg ærligt indrømme, at der svipsede et møde totalt. Jeg havde kun mine tre børn og min kone i hovedet. Men ellers er det ofte dem, som har måttet undvære mig. Egentlig ikke så godt i et parti, hvor vi taler så meget om god familiepolitik, indrømmer Bjarne.
– Fik du så gennemført noget af KD´s politik gennem årene?
– Ja, men mest på den sociale side. De senere år har det oftest handlet om at få det hele til at nå sammen økonomisk. Det er ikke helt enkelt på Bornholm, som har lidt tilbagegang i antallet af indbyggere. Men her prøver jeg at lytte til mit bagland og til rødderne. Det skal og bør nemlig være muligt at leve også uden for de store byer i Danmark. Der er fortsat udfordringer i lokalpolitik, og det er fortsat megaspændende, synes Bjarne.
– Når nogen spørger, hvordan jeg har kunnet holde til at være i regionalpolitik og lokalpolitik i så mange år, er svaret, at det er, fordi jeg ikke kan lade være med at blande mig, med de holdninger jeg nu engang har – og er valgt på. Måske har jeg det som cirkushesten. Når den hører musikken spille, så tager den en omgang mere i manegen.
– Kan det nu bare lykkes mig at være med til at skaffe Kristendemokraterne en bredere politisk platform på Christiansborg ved det kommende valg, så spørger jeg ikke om mere.
