Venstre sidebanner eksempel

Fodbold for livet

I Costa Rica er fodbold vejen til kontakt med slummens børn og unge – også til pigerne.
I slumkvarterne i Costa Rica er misbrug og vold en del af hverdagen, og arbejdsløsheden er høj. I sådant et miljø er der ikke ret meget, der kan stimulere børn og unge.

Selv om der er flest drenge, som spiller fodbold, har de kristne hjælparbejdere også god kontakt til flere piger.

En dagligdag som denne fører tit til, at de unge dropper skolen for siden planløst at drive rundt. Hvis ressourcerne mangler, er der heller ikke noget at gøre. Med undtagelse af én ting. Og det er at spille fodbold – i et projekt, som den Lutherske Kirke har sat igang.
Over hele verden er fodbold en folkesport. Der kræves ingen dyre redskaber, ingen specielle arenaer – kun spillere og så noget, man kan sparke på. Det er også grunden til, at fodbold er blevet så populær en sport, også blandt de fattige. Og det er grunden til, at man i projektet Futbol pur La Vida – Fodbold for Livet – bruger netop den sport for at hjælpe de socialt udstødte børn og unge.
– Man kan ikke bare gå ind i slummen og sige: Davs – vi vil gerne hjælpe jer. Sådan fungerer det nemlig ikke, siger Andreas Teltscher, som er ansat af den tyske lutherske kirkes udviklingsprogram, og som har arbejdet med projektet i fem år.
– Men hvis vi begynder at spille fodbold og spørger, om de vil være med – vi har jo medbragt nogle gode bolde – ja, så bliver de straks interesserede. Efter at vi har fået bygget kontakterne op, kan vi gå videre og arbejde mere målrettet. Fodbolden er jo ikke målet, men et middel.

Macho-kultur

Så på skift med fodboldspil bliver der i projektet holdt workshops, der sætter fokus ikke kun på kønsroller, relationer og stoffer, men også på børns og unges rettigheder. Man arbejder også med værdier og holdninger med det formål at forstærke børnenes og de unges selvværd og at motivere dem til at tage fat på studier. Også at inddrage pigerne er et vigtigt mål, og det lykkes projektet fint med: Mindst en tredjedel af projektets deltagere er piger.
Costa Rica er præget af en stærk machokultur, og af den grund lægges der vægt på uretfærdigheder mellem kønnene.
– Også mens vi spiller bold, bliver der på banen bragt emner op. Fx samarbejde. Hvordan man arbejder sammen i grupper eller løser konflikter.

Skab tro på fremtiden

Projektet Futbol por La Vida blev igangsat for godt fem år siden af den Lutherske Kirke i Costa Rica, men da projektet voksede, blev der dannet en NGO – Non-governmental Organisation – og nu er der en stiftelse, der står bag det hele.
Andreas Teltscher fortæller, at man ikke påtvinger de unge det kristne budskab – det er ikke det, der er meningen. Men selvfølgelig arbejder man i projektet ud fra kristne lutherske værdier som fx retfærdighed, ligestilling og solidaritet.
Fra opstarten i et af slumkvartererne uden for hovedstaden, San José, arbejder projektet nu på fem forskellige steder, og man er kommet i kontakt med omkring 500 børn og unge. Den største økonomiske støtte kommer fra den protestantiske kirke i Tyskland og den katolske kirke i Irland. Fra myndighederne i Costa Rica kommer der ingenting.
– Bortset fra den almindelige uddannelsespolicy lader det til, at regeringen ikke interesserer sig ret meget for de unge. Men hvis man skal vende en negativ tendens, kræver det en ændret politisk holdning. Et problem for børn og unge i mange socialt fattige miljøer er, at de ikke har en samlet idé om deres fremtid. De kan ikke tænke og tro, at en fremtid er en mulighed for dem, og de kommer derfor nemt til at forfalde til destruktive handlinger som misbrug og kriminalitet. Det spiller jo alligevel ingen rolle. Konsekvenserne har ingen betydning, hvis ikke der findes en fremtid. At give de unge en fremtidstro er derfor et vigtigt mål for os, siger Andreas Teltscher.

Rige og fattige på samme hold

For at give pigerne mulighed for at udvide deres horisonter arrangerede projektet sidste sommer sammen med rigmands-døtre en fodboldturnering i forbindelse med, at Costa Ricas kvindelige fodboldlandshold kvalificerede sig til VM.
Hensigten var at samle piger fra forskellige miljøer for at give dem mulighed for at se, at selv om der er forskelle, er der også ligheder. Man ville også gerne have, at de fattige piger kunne se, at der findes en verden uden for deres egen – en verden, som er mulig at nå.
Men spørgsmålet var, hvordan overklassepigernes forældre skulle gå med til, at deres børn spillede fodbold med unger fra slummen?
– Vi gik til den tyske ambassade og spurgte, om man der kunne være interesseret i at give sådant et projekt støtte – og det kunne man da! Så fik forældrene en invitation direkte fra ambassaden – noget som de så klart ikke kunne sige nej til, siger Andreas Teltscher og ler.
For videre at undgå en polarisering, spillede pigerne ikke gruppe mod gruppe eller skole mod skole. Istedet for blev de delt op på forskellige hold udifra de lande, der deltog i fodbold-VM. På den måde, spillede de med og ikke mod hinanden, noget som per automatik dannede kontakter mellem pigerne. Hvis man spiller på det samme hold, er man jo nødt til at samarbejde.
– Det her er bare så spændende. Fodbold er virkelig et hensigtsmæssigt middel. Som oveni er meget sjovt, siger en begejstret Andreas Teltscher.
Af Ann-Britt Sternfeldt,
San José, Costa Rica