GOD TV familien mødes i Norden
Det sidste 1½ år har GOD TVs skandinaviske chef Simon Jacobsen rejst rundt i Norden og mødt hundredvis af partnere i Danmark, Norge og Sverige. Den 5. februar inviterer han til Aalborg.
GOD TV fejrede 15 års fødselsdag den 1. oktober sidste år. Gennem GOD TV er tusindvis af mennesker kommet til tro på Jesus. Simon Jacobsen vil personligt gerne dele glæden over arbejdet med kristen TV med de mange trofaste partnere i Norden. Derfor afholder han nu specielle GOD TV eftermiddage i strategiske byer rundt om i Skandinavien. Også for personligt at takke de trofaste partnere, hvis støtte GOD TV er afhængige af.
Den første af disse specielle GOD TV eftermiddage blev afholdt på Rörstrand Slot i Stockholm november 2009. Derefter har der været træf i Göteborg, Jönköping, Oslo, Stavanger og Aarhus.
Den 5. februar forventer Simon Jacobsen at se mange partnere og andre interesserede til samlingen i Aalborg.
På møderne, der begynder med frokost, bliver der vist klip og fortalt om 15 års arbejde for GOD TV i Danmark og Norden. Man ser også klip af vidnesbyrd fra danskere, der er blevet frelst via GOD Channel.
Til efteråret planlægges besøg i bl. a. København.
/lt