Næstekærlighed er et nøgleord

– Er vi blevet for egoistiske? spurgte Dronningen i sin nytårstale. Næstekærlighed kan blive nøgleord i samfundsdebatten, mener valgmenighedspræst Benedicte H. Præstholm.
– I kristendommen er der i virkeligheden kun ét bud, nemlig: Det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Vi skal ikke være næstekærlige for at gøre os fortjent til Guds kærlighed. Rækkefølgen er omvendt, siger hun til folkekirken.dk.