Unge bad til frelse med 1.600 på gaden
Evangelisationskonference i Sverige fik unge tændt på at dele deres tro. En lille gruppe unge nordmænd og amerikanere forkyndte deres tro i busser og indkøbscentre i svensk by. Omkring 1600 bad frelsesbøn.
Begejstringen har endnu ikke lagt sig efter en evangelisationskonference i Floda, Sverige, tidligere på måneden.
Sammen med et følge af syv unge amerikanske bibelskoleelever lærte de to amerikanske evangelister Rodney Howard-Browne og Eric Gonyon konferencedeltagerne at dele evangeliet med andre. Resultatet: På blot en uge blev der bedt til frelse med 1600 mennesker fra den lille by.
Det skriver den kristne avis NORGE IDAG.
Og det var ikke kun på møderne, at mennesker bad til frelse: Størstedelen af de 1600 hørte evangeliet på gaden, i bussen eller i et af byens indkøbscentre. Her var det ikke de store velkendte evangelister, der stod for evangelisationen, men de syv amerikanske bibelskoleelever, der for egen regning havde taget turen til Sverige.
Sammen med dem gik et hold af nordmænd – ivrige efter at lære at dele deres tro. En af dem var Tore Kransberg fra byen Drammen, hvor han til daglig er ungdomspræst i Visjonskirken.
Vi havde møder om aftenen. Og i dagtimerne var vi ude og evangelisere hver eneste dag, fortæller Tore Kransberg til NORGE IDAG.
Først på skemaet var dog evangelisationsskole en daglig peptalk om ikke at frygte at dele sin tro, men i stedet at stole på kraften i evangeliet og gå ud.
Under evangelisationen på gaden valgte holdet at bruge et koncept ved navn «Gud i din by» – en simpel tekst, som bruges til at guide mennesker på gaden til frelse:
Vi går bare hen til mennesker og læser denne tekst. Og så tager de imod Jesus. Det er en stærk oplevelse, siger Tore Kransberg til NORGE IDAG.
Efter at have været på gaden for at forkynde sammen med de amerikanske unge har han og resten af holdet lært to ting, som de aldrig før har praktiseret. Både om fremgangsmåder og om frimodighed.
Amerikanerne går bare ind i en bus på en holdeplads og siger, at de er kristne og fra en menighed og spørger chaufføren, om det er i orden, at de beder en bøn og velsigner passagererne. Så læser de manuskriptet og beder de passagerer, som vil bede en frelsesbøn sammen med os om at række hånden i vejret. En af dem bad til frelse med 30 personer på busser og sporvogne på bare 30 minutter, siger Tore Kransberg.
Han var også inspireret af amerikanernes evne til at komme i kontakt med mennesker: De går hen til en stor gruppe mennesker og deler evangeliet med alle. Og rigtig mange tager imod.
Selv i indkøbscentrene, hvor mennesker var ude for at shoppe og hygge sig, viste mange interesse og ville gerne tale om Jesus.
– Vi har oplevet, at næsten alle har sagt ja til at bede frelsesbønnen med deres venner offentligt, fortæller Tore Kransberg.
Det var særligt de unge, der viste interesse i evangeliet. Omkring 7080 procent af de unge, som Tore Kransberg og holdet tog kontakt med på gaden, ønskede at være med til at bede frelsesbøn.
Unge i dag er helt åbne og søgende. De savner, at nogen taler direkte med dem om Jesus. På skolen lærer de jo bare om religion, fortæller ungdomspræsten.
1600 er mange mennesker, og Tore Kransberg og holdet er klar over, at de umuligt kan tage hånd om dem alle og lede dem videre. Det kan kun Helligånden og Gud, erkender han.
– Men evangelisationsholdet har trykt 2.000 eksemplarer af et hæfte, der i tre enkle punkter viser vejen videre: ved at bede til Gud, læse Guds Ord og tage kontakt med kristne venner og menigheder, dér hvor de bor, siger Tore Kransberg.
De amerikanske bibelskoleelever er nu taget hjem igen. Men Tore Kransberg og resten af nordmændene på holdet har fået smag for evangelisation.
For flere på holdet var dette den første erfaring med gadeevangelisation og denne metode. Men efter at have bedt til frelse for fem til otte personer på den første dag, er mange blevet ivrige efter at evangelisere, forklarer Tore Kransberg.
I går var vi uden for skoleområdet ved et gymnasium, hvor vi standsede unge. I løbet af 20-30 minutter bad vi frelsesbøn med 60-70 unge. En af de andre fik selv bedt med 15 af dem i løbet af 30 min.
En anden fra holdet bad frelsesbøn med fem unge. Her fortalte han dem også om Helligånden. To af dem ønskede at blive døbt med Helligånden og det blev de. De begyndte at tale i tunger dér i indkøbscentret, fortæller Tore Kransberg til NORGE IDAG.
Det er oplevelser som den, der er skyld i, at Tore Kransberg og hans team i dag fortsat evangeliserer og brænder for at mobilisere andre mennesker til evangelisation rundt i alle norske byer.