Gud, vis mig din vilje
Sebastian bad Gud bruge hans drømme – og vågnede op med nye prioriteter i livet.- Gud, vis mig noget, bad Sebastian en januaraften. Drømmene den nat forandrede Sebastian.
Gud hører bøn. Så meget havde Sebastian Olesen lært, da han gik på efterskole og havde hørt sine venners historier.
I dag er Sebastian 18 år og går på gymnasiet i Tarm. I de par år, der er gået siden efterskoletiden, har han også selv fået lov at erfare Guds bønnesvar. Alligevel havde han ikke forudset den forandring, som en simpel aftenbøn ville gøre, da han sendte den afsted en almindelig søndag aften.
– Jeg beder ind imellem Gud, vis mig noget i mine drømme, fordi jeg gerne vil være åben for, hvis Gud på en eller anden måde vil sige noget til mig, fortæller Sebastian.
Tilsyneladende havde Gud noget på hjerte den nat; søndag d. 16. januar i år. Det er i hvert fald oplevelsen for Sebastian, der tydeligt husker sin drøm den nat.
I drømmen befandt han sig i et lille venteværelse til Himlen, sammen med andre.
– Mens vi stod og ventede, blev det pludselig klart for mig, at alt, jeg havde på jorden nu, var væk. Min mobil, computer med alle mine billeder og dokumenter, pung, seng og cykel, husker Sebastian.
Alligevel følte han sig glad og rolig: Han havde nået sit mål og havde noget bedre i vente. Den følelse varede dog ikke ved.
Da døren til himlen blev åbnet, begyndte Sebastian at lede efter mennesker, der betød noget for ham. Men da en af hans venners ansigt dukkede op i hans hukommelse, mærkede han bedrøvelsen. For han var ikke at finde og Sebastian var klar over, hvor han i stedet var!
Sebastian vågnede op med drømmen stadig tydelig i erindringen. Han kunne ikke længere være den samme. Han ser drømmen som en vigtig påmindelse:
– Drømmen fik mig til at tænke på, hvor mine investeringer skal være. Den skar ind til benet og mindede mig om, hvad det er, jeg lever for. Og hvordan jeg fx skal investere min tid og økonomi.
– Mine investeringer skal være i evigheden. Alle vores materielle ting og vores omdømme er lige meget, for det eneste, vi kan have med i Himlen, er mennesker.
Selvom Sebastian mener, at drømmen var fra Gud, så er han klar over, at det langt fra er sikkert. Det kunne lige så godt være hans egne tanker, erkender han. Men skulle det være tilfældet, er budskabet i drømmen dog stadig fra Gud, mener Sebastian:
– Gud taler på mange måder, først og fremmest gennem sit ord. Når han taler, er det vigtigt, at budskabet stemmer overens med hans ord, ellers kan man lige så godt skrotte det. Budskabet i min drøm er også tanker, som jeg selv går med det her vækkelsesopråb til kirken, som jeg er helt sikker på, er fra Gud. Men om drømmen er det, kan jeg ikke være 100 % sikker på, siger Sebastian
Han håber, at drømmen også vil forandre andre, så det fører til handling.
– Mange af os har en ligegyldighed over for mennesker, der ikke kender Jesus. Og menneskefrygten er ofte større end gudsfrygten.
Been there, done that – Sebastian kender selv til det. Og han havde aldrig troet, at han ville komme til at evangelisere. For blot få år siden troede han, at evangelisation var det sidste, han ville få nådegave til.
– Men nøden for mennesker voksede sig større end menneskefrygten, forklarer Sebastian, der siden i sommer har været med på et hold, der hver tredje fredag nat deler deres tro med unge i Skjerns natteliv.
Drømmen blev derfor en påmindelse:
– Om at fokusere på evigheden. På at det er Jesus, vi lever for. På at der er en himmel og et helvede. Og at det er alt værd at nå mennesker med evangeliet., siger Sebastian Olesen.
En tankevækkende drøm fra Gud?
Søndag d. 16. januar 2011 bad jeg, som jeg af og til gør, til Gud om, at hvis han i nat vil vise mig noget i en drøm, er jeg åben over for det, og tager gerne imod det. Lige inden jeg vågnede den efterfølgende morgen, havde jeg en meget speciel drøm.
Jeg drømte, at Jesus var kommet igen, og at vi var en gruppe fra min afdeling på jorden, som nu stod i et slags venteværelse på cirka 20 m2 og bare ventede på at komme ind i Himlen. Mens vi stod og ventede, blev det pludselig klart for mig, at alt, jeg havde på jorden nu, var væk. Min mobil, computer med alle mine billeder og dokumenter, pung, seng og cykel. Det hele var tilintetgjort. Men det gjorde mig ikke noget. Jeg vidste, at det var lige meget nu, fordi der ventede mig noget meget bedre! nu havde jeg endelig nået mit mål! (Det var en meget speciel følelsestilstand at være i, for tilstanden mærkedes meget virkelig, og jeg kunne sagtens genkalde den, da jeg vågnede!).
Omsider blev døren ind til Himlen altså åbnet, og vi spredtes derinde. Jeg havde kun været der i kort tid, da jeg kom til at tænke på et forbillede, jeg havde på jorden, som jeg aldrig nåede at møde personligt. Og da jeg kom i tanker om ham, fik jeg lyst til at lede efter ham, så jeg endelig kunne komme til at møde ham. (Det kom som et chok for mig, at det ikke var Jesus, jeg først og fremmest længtes efter at møde!)
Efter denne episode gik jeg videre, og pludselig dukkede et billede af en af mine venner op i mit hoved, og da blev jeg meget bedrøvet, for jeg vidste, at han ikke var her. Jeg havde ondt af ham, for jeg var udmærket klar over, hvor han så var henne! Jeg vidste da, at jeg havde fejlet i det, Gud havde kaldet mig til.
Da jeg vågnede, stod de forskellige episoder i drømmen meget klare for mig. Bl.a. tanken om at det jordiske var ligegyldigt, havde endnu ikke forladt mig, og chokket over, at det ikke var Jesus, jeg løb efter for at møde, var ikke mindre, da jeg vågnede! Det blev igen også skåret ud i pap for mig, hvor vigtigt det er at have sin sag i orden med Gud at man er renset i Jesu blod og lever med ham! Men også realiteten om, at det eneste, vi kan have med os fra jorden, er andre mennesker! Og at det virkelig er vigtigt, at det er her, vi sætter vores kræfter ind! Alt det andet mister vi igen, og at samle sammen vil vise sig at have været fuldstændig spild af ens tid på jorden.
