Israel alene i Mellemøsten – nu uden nogen allierede
Oprøret i Egypten forstærker Israels strategiske bekymring – Israel er alene i Mellemøsten, uden nogen allierede.I en artikel i Israels største avis, Yediot Aharonot, hedder det:
– Det begyndte for to år siden med sammenbruddet af Israels strategiske alliance med Tyrkiet. Efter statsminister Binyamin Netanyahu kom til magten, fik han nær kontakt med præsident Hosni Mubarak i Egypten, og det lykkedes Netanyahu at danne en alliance med Mubarak over deres fælles frygt for Irans indtrængen i området.
Med Mubaraks nedtur er Israel ladt alene tilbage uden nogen allierede, hedder det videre. Skulle Egyptens efterretningschef, Omar Suleiman, efterfølge Mubarak, vil dette utvivlsomt være godt for Israel, men Egypten vil i nær fremtid være stærkt optaget af dets egne anliggender og vil ikke være involveret i den israelsk-palæstinensiske fredsproces.
Bladet skriver, at hvad Jordan angår, giver kong Abdullah Israel skylden for det diplomatiske dødvande og han advarer mod en forestående dommedag – og afviser at mødes med Netanyahu.
Hvad Libanon angår, har de moderate i Mellemøsten mistet et vigtigt element efter faldet af Sa’ad Hariris regering og opkomsten af et Hizbollah-kontrolleret marionetstyre.
Palæstinensisk appetit
Og hvad angår Den palæstinensiske Myndighed (PA), skriver bladet, er præsident Mahmoud Abbas optaget af en retrætekamp mod den arabiske TV-station al-Jazeera, som blotlæggede vidtrækkende indrømmelser, han havde gjort i forhandlinger med Israel og dermed præsenterede ham som en slags forræder over for sit folk. Nu fremkalder oprøret i Egypten en frygt for, at palæstinenserne også vil få appetit på at styrte deres korrupte styre.
Og hvis al dette ikke er nok, hedder det videre, har Mellemøsten nu tilbage en svag amerikansk regering, der giver indtryk af, at det har opgivet dette område.
Med disse tingenes tilstand har Netanyahu to muligheder – skriver bladet – enten at sætte sig omgående til forhandlingsbordet med Abbas og udarbejde en aftale i nær lighed med tidligere statsminister Ehud Olmerts forslag – eller tilbyde Damascus en reel ordning: tilbagetrækning fra Golan-højderne til gengæld for en syrisk afbrydelse af kontakt med Iran og Hizbollah.
Sammenbruddet af Mubaraks styre angår endnu ikke Israel, men dette vil nok ske snart, afhængig af hvem der bliver hans efterfølger, siger en politisk kommentator, Ya’akov Katz, idag. Hvis Det muslimske Broderskab kommer til magten, vil Israel blive konfronteret med en af Mellemøstens største og stærkeste militærstyrker.
– Indvirkningen på Israel vil blive omgående, siger Katz – det israelske militær må gennemgå større struktuelle ændringer, nye militærenheder må oprettes og Israels styrker i syd forstærkes. Siden Yom Kiuppur-krigen i 1973 har det israelske militær ikke behøvet at bekymre sig om to fronter på een gang. Indtil nu.
Jordan
Ya’akov Katz citerer en tidligere højtstående medarbejder i Mossad-efterretningstjenesten for følgende:
– Israel bør være mere bekymret om en potentiel revolution i Jordan. Hvad angår Egypten, har Israel en stor bufferzone i Sinai. Det er ikke tilfældet i Jordan, hvor der en massiv palæstinensisk befolkning, som direkte vil kunne true Israel gennem Vestbred-området.
