Nye livsvaner
Jesus kalder os ikke kun til at følge efter ham i den synlige del af hans liv, hvor han træder i aktion, helbreder, elsker sine fjender osv. Han kalder os også til at efterfølge ham i den mere usynlige del, hvor han træder væk fra offentligheden for at søge fællesskab med sin Far.
Peter Dyhr
Teolog og forfatter
Præst i Københavs Frimenighed
Det var her, Jesus hentede kraft til at tjene i Faderens kærlighed og styrke. Det var her, han hentede kraft til at elske sine fjender.
Den eneste måde vi kan følge Jesus efter på, er at følge ham efter i totaliteten af hans liv, både den synlige og den usynlige del. Står man i lære hos en violinist eller badmintonspiller, vil man jo heller ikke nøjes med at efterligne sin læremester i det, der sker ved koncerten eller sportsstævnet. De daglige rutiner, skala- eller motionsøvelser, diæter o.l., som offentligheden ikke ser, er en stor del af hemmeligheden bag de synlige resultater.
Kaldet til at gå i Jesu fodspor er den største udfordring, vi kan tænke os. Gud gør værket ved sin Ånd, men Guds gerning er ikke en genvej uden om åndelige discipliner.
At erstatte indgroede destruktive vaner med nye livgivende vaner er en proces, som Gud virker i Jesu discipel, og som samtidig involverer disciplens disciplin.
Tænk fx på et liv i gavmildhed frem for et liv i grådighed. Målet er her en livsstil, hvor det at give er så meget en del af personligheden, at man gør det uden at tænke nærmere over det. Lad ikke din højre hånd vide, hvad din venstre gør, siger Jesus. Det er som at taste et telefonnummer eller en låsekode uden den store refleksion.
Men vi begynder et andet sted end målet. Vi begynder med at indøve nye livsvaner nok så tøvende og usikkert, fumlende og fejlende, langsomt men beslutsomt, med den største koncentration om de mindste detaljer. Når vi vælger at gøre det igen og igen, bliver det en naturlig del af vort liv.
Ønsket om at investere i Guds rige, være generøs over for andre, leve i bøn m.v. er noget, Helligånden lægger i vore hjerter. Men for de fleste begynder den proces, hvor længslen bliver omsat til praksis, som en disciplin, man må udøve i tro. Med tiden bliver det mere og mere en integreret del af personens karakter, som en del af den luft, man indånder.
I syndes verden når vi aldrig derhen, hvor vi helt kan undvære disciplin, men vi kan vokse i Kristus og se hans liv flyde mere fuldt og frit gennem os til andre.
Fra bogen Jagten på Guds nærhed
af Peter Dyhr og Morten Munch.