Peter Bruun og Pølsen

Hej Ung Udfordring
Her kommer min historie fra en meget surrealistisk fredag. Det hele startede jo faktisk med, at jeg skulle ind og se håndbold mellem DK-Argentina i Malmö med nogle gutter. I den anledning tænkte jeg, at det kunne være drønskægt, hvis man kunne have sig et outfit, der skilte sig lidt ud fra det sædvanlige for virkelig at kunne støtte håndbold-gutterne. Jeg fik derfor mor til at sy en landsholds-heldragt, som absolut skilte sig ud, sammen med den medbragte Big Size-Pølse i rød-hvide farver.
I onsdags fandt jeg så ud af, at de i Go’ Morgen Danmark har en konkurrence, hvor de udlodder 2 billetter til DK’s VM-semifinale til de fans, der har det bedste håndbold-outfit. Jeg sender dem fluks et par billeder af mig, og før jeg har set mig om, bliver jeg ringet op: Vi har vundet, og jeg ringer til Steffen og siger, at vi skal til håndbold (og i Go’ Morgen Danmark kl. 7 fredag morgen). Steffen var virkelig nervøs over at skulle tone frem i tv – særligt, da vi fandt frem til, at han skulle stille op i en kæmpe sumodragt. Vi fik 2½ times søvn og havde bare en herlig oplevelse i Go’ Morgen Danmark, hvor vi blev kendt som makkerparret ”Pølse og Brød”.

Vi (Steffen, Pølse og jeg) havde jo bare en fantastisk fredag. Vi landede i Kristiansstad ca. kl. 16.30. Kontrollørerne gav Pølse et sikkerhedstjek, og da vi først var i hallen, skal jeg love for, at vi vakte opsyn. Hele eftermiddagen og aftenen med stimlede folk sammen om os, og vi blev interviewet til svensk radio og avis, BT, JP, Nyhederne og Politiken. Derudover kunne vi nærmest ikke gå nogle vegne, uden at folk hev telefonen op af lommen og tog billeder. (jeg gætter på 35 i løbet af dagen), samtidig med at mange genkendte os fra Go’ Morgen Danmark og sagde ”tillykke med billetterne” og ”I var de fortjente vindere”. En fuldvoksen mand kom over og gav mig en stor og lang krammer, uden jeg kunne nå at tage fra, mens han hviskede mig ind i øret ”Respekt for en fed dragt – gid det var mig!”
Aftenens drama var, da Steffen pludselig løb tør for luft, så han måtte gå efter nye batterier, mens jeg blev overfaldet af den lokale avissprøjte, der kom over for at få et interview. I samme øjeblik kom 3 piger fra Aalborg løbende over og sagde ligeledes, at de havde set mig i Go’ Morgen Danmark. Den ene bildte den svenske journalist ind, at hun var min kæreste, mens en anden prøvede at argumentere for, at hun var min søster Jo, jeg tror godt, I kan forestille jer, at det virkelig var nogle surrealistiske oplevelser, vi fik.

Nå, men ”Pølse og & Brød” fik sig placeret på deres udmærkede pladser i hallen, og vi forsøgte at skabe stemning lige fra start og fik smilet frem på de omkringsiddendes læber – særligt også fordi Steffen jo fyldte helt vildt i sin dragt, men så var det godt, at mit tøj sad stramt, så vi ikke fyldte mere end det tilladte.
De danske spillere kom ind til opvarmning, og jeg anede et smil på spillernes læber, da de kiggede op i vores område og genkendte den vinkende Pølse og det røde monstrums 2 dansende venner (altså os). Kampen gik i gang, og hvilken stemning og fest! Vi fik hurtigt sat gang i en fest, og sædet blev ikke varmet særligt længe ad gangen, og jubelen ville selvfølgelig ingen ende tage, da vi tog sejren hjem.
Efter at have jublet ca. 15 minutter fra vores pladser efter kampen bevægede vi os ned i området tæt ved omklædningsrummet, hvor jeg og Pølle blev foreviget med bl.a. Niklas Landin (der sagde: Aha, det er den berygtede pølse), Lasse Boesen (der sagde: Jeg så jer godt i morges i tv) og Mikkel Hansen (der virkede lige så beæret over billedet som os selv, fordi han var så imponeret over vores outfit).
Kl. 23.15 sad vi igen i bilen klar til hjemtur til DK – lettere trætte, da de 2½ times søvn fra natten før begyndte at vise deres ansigt. Steffen tog turen til København, mens jeg fik lidt søvn, hvorefter jeg tog over til Herning – stærkt ”dopet op” med Red Bull – og vi nåede frem til hjembyen kl. 4.00. Selvom mit vækkeur ringede 3½ time senere, og jeg skulle gøre klar til en lang weekendvagt på efterskolen, så var der intet, der kunne tage humøret fra hverken Pølse eller Brød – vi havde haft en mærkelig, men fantastisk dag – og det bedste var vel nok, at vi havde fået lov til at sætte så mange smil på menneskers læber.
Og til afslutning: Har det nogen relation til, at jeg er kristen? Ikke, hvad jeg har tænkt over, men det mest værdifulde var faktisk det her med at kunne glæde en masse mennesker. Da jeg på efterskolen lørdag aften holdt andagt, fortalte jeg netop det her med, hvor fedt det var at kunne glæde andre mennesker, og jeg sagde, at jeg overvejede, om Gud også glædede sig? Det tror jeg, han gjorde, MEN det, der giver størst glæde i Himlen er ikke rød-hvide heldragter eller en Big Size-Pølse. Nej, det er en synder, der omvender sig, jf. Luk. 15,7.
Venlig hilsen Peter Bruun og Pølsen