– Ingen bliver sure over en kop kaffe

En gruppe blandede kristne unge fra Odense bruger jævnligt fredag nat på gaden med spandevis af kaffe for at snakke om Jesus med deres by.
Fredag den 18. februar var en broget flok på ni personer mødt op – et par efterskoleelever på ferie, en sønderjyde, en vejlenser og kernen fra Odense. De begyndte som sædvanlig med at brygge kaffe og klargøre kage, og så bad de for aftenen.
For to år siden blev nogle LMUere i Odense inspireret til at begynde gademission. Siden har projektet udviklet sig. Formålet er at tale med mennesker og dermed at sprede glæde og hygge i nattelivet, hvilket kaffen hjælper med til. Samtidig ønsker de at bede for og med dem, der ønsker det. Men deres højeste mål og ønske er dog at få lov til at fortælle mennesker, hvem Jesus er, og hvad han har udrettet for alle.
I praksis går gruppen på gaden ca. en gang om måneden, fredag eller lørdag nat, hvor de med et simpelt campingbord, en masse kaffe og til tider kage kommer i snak med alverdens forskellige mennesker. Denne måde at gribe det an på virker rigtig godt for dem, fordi det ikke kræver et bestemt antal personer eller særlig forberedelse. Samtidig er det ”let” for de ikke så garvede, da det faktisk bare er rigtig hyggeligt.

Rasmus Dysager (ovenfor), som går i 3. g på Odense Katedralskole, er en af arrangørerne bag gadeevangelisationen.
– Jeg mener, at det er enormt vigtigt, at mennesker møder Jesus og lærer ham at kende. Jeg har indtryk af, at en del af danskerne tænker, at de kristne er nogle kedelige nogle, som lukker sig inde i sig selv. Det vil jeg gerne modarbejde, og mange bliver også overraskede over, at vi står nogle unge kristne på gaden midt om natten. Vi er måske ikke så kedelige, som de tror, smiler Rasmus.
Efter jul er bøn blevet prioriteret væsentligt op i evangelisationsgruppen. Ikke på gaden, men lige inden de går ud, hvor de har sat 1-1½ time af til bøn. Det er et af de bedste tiltag, der er gjort, siden projektet begyndte, synes Rasmus. Et andet godt tiltag er, at projektet langsomt er blevet tværkirkeligt.

– De første vi møder på vej mod gågaden, som ligger få hundrede meter væk, er altid de hjemløse. Her stopper vi normalt op for at skænke en kop kaffe og snakke. De hjemløse er som regel godt fulde, men virkelig hyggelige mennesker, der er taknemmelige for en kop kaffe. Dernæst går de af os, som ikke lige er faldet i en god snak, videre til gruppens faste sted foran Fona. Det sted er valgt, fordi mange mennesker går forbi dér. Af den grund er der også altid nogle, der stopper op og snakker. Det er faktisk meget sjældent, at vi står der alene, der er tit stor trængsel omkring bordet, forklarer Rasmus.
Og det er en blandet flok, der møder evangelisationsgruppen foran Fona. Pga. tidspunktet er de fleste af dem, der kommer forbi, under 35 år. Men bortset fra det er de vidt forskellige. Der kommer både akademikere, håndværkere, arbejdere, danskere, indvandrere, hjemløse, gifte, forældre, singler, osv. Hovedparten har selvfølgelig indtaget alkohol, men det forhindrer faktisk ikke de dybe samtaler. På grund af mangfoldigheden er det også meget forskellige samtaler, gruppen får.
– Jeg synes, alle snakke er gode, fordi man viser mennesker, at man vil dem, når man bruger tid på dem. Men de bedste er helt klart dem, hvor lytteren er interesseret og bliver fuldstændig begejstret over det, Jesus har gjort. Når det sker, ved man, at vedkommende har taget imod Jesus, og det er helt fantastisk at opleve. Det er, som om man kan mærke Guds fest i himlen helt nede på jorden, forklarer Rasmus begejstret.

På grund af de mange mennesker må gruppen tit hjem og skaffe ny kaffe undervejs. Nogle gange bliver der drukket op til 30 liter. Gruppen møder også deres venner fra skolen på gaden, men det er ikke noget, de er flove over.
– Vi plejer at sige på skolen, hvornår vi skal ud, og hvis vi glemmer det, er der ofte nogle, der bliver utålmodige og spørger os. Det er faktisk rigtig fedt at møde folk, man kender, for ofte får man også en god samtale med dem om Gud dér. Og senere i skolen giver det også anledning til spørgsmål fra klassekammeraterne, synes Rasmus.
Fredag den 18. februar fik Rasmus og de andre lov til at snakke med en 30-årig hjemløs kvinde blandt de mange andre. Og de tror, at hun besluttede sig for at blive kristen. De håber, at det ikke er sidste gang, de har set hende, og at de en dag vil se hende fri fra stoffer og alkohol. Og de ved, at hun ikke var den eneste, der fik lov til at høre lidt om Jesus.
– Man ved aldrig, hvilke frø, der vil give sig til at spire, konstaterer Rasmus.
Uanset vil Rasmus og gruppen bare anbefale andre at gå på gaden i deres egen by.
– Mange tænker, at det er farligt at være ude om natten, og måske især, når man vil fortælle om Jesus. Men fakta er, at vores gruppe fra Odense aldrig på de to år har været udsat for vold i nogen form. Der er jo ingen, der bliver sure over en kop kaffe, slutter Rasmus.