Lær de små børn nye ord i ’Myldrebiblen’

’Min Myldrebibel’ er en bog for de mindste børn med seks små rim fra seks beretninger i Bibelen.
Der er et mylder af personer, dyr, planter og ting fra Bibelens tid på alle sider. Det giver inspiration nok til, at man selv kan genfortælle de seks små historier og, hvis man ser godt efter, også illustrere andre af Bibelens beretninger.
Det indbydende layout med farverige børnevenlige tegninger er i kraftigt pap og kan holde til de ivrige barnehænder.
Som en ekstra detalje har bogen faneblade, som kan bruges til at åbne for de seks historier: Skabelsen, Noas ark, Moses i sivkurven, Jesus som den gode hyrde, Jesus, der mætter 5000 mand og indtoget i Jerusalem.
En bog fyldt med gode detaljer, man ikke sådan lige bliver færdig med.
/lt

Steve Cox
Min myldrebibel
12 sider
119,95 kr.
Forlagsgruppen Lohse