Ny katolsk kirke i Århus
Den Katolske Kirke har fået overdraget en kirke af den katolsk-apostoliske menighed i Aarhus. Kirken skal bl.a. huse den kaldæiske menighed.
I forbindelse med overtagelsen er kirken blevet omdøbt til Sankt Nikolaj kirke. Den godt 700 kvadratmeter store kirke kan rumme op til 300 kirkegængere og kan også udlejes til andre møder og sammenkomster.
Kaldæerne er et af de ældste kristne samfund i verden. På trods af deres lange historie i Mellemøsten og deres 1.400 års sameksistens med islam, er de i dag mere truede end nogensinde, blandt andet på grund af forfølgelse, kidnapninger og mord, skriver Katolsk Orientering.