Præst fra Congo ansat i Århus
Århus Baptistmenighed har ansat Afonso Justino Waco som menighedens nye præst pr. 1. maj. Afonso kommer oprindeligt fra det centralafrikanske område, det nuværende Cabinda. Der er han vokset op i den protestantiske kirke, og han kom til Danmark som flygtning i 1999. Han er teologisk uddannet fra Congo og fra Aarhus Universitet. Afonso har virket som integrationspræst samt ordineret folkekirkepræst i København i Allehelgens- Sund- og Nathanaels-kirkerne.