Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tun,
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg skriver, fordi jeg i øjeblikket har utrolig mange konflikter med min teenage-datter. Vi går hele tiden skævt af hinanden, og uanset hvor venlig jeg prøver at være, når jeg konfronterer hende med noget uhensigtsmæssigt i hendes adfærd, så ender det med en kæmpe ballade. Vi plejede at være ret tætte, og jeg er frustreret og utrolig ked af, at vi har mistet dette.
Jeg er klar over, at jeg bør give hende plads, men jeg har samtidig svært ved at se til, mens hun fjerner sig mere og mere fra mig.
Det skal siges, at min mand faktisk snakker bedre med hende, end jeg gør i øjeblikket skal jeg bare lade dem køre deres eget løb, indtil hun er klar igen? Eller vil hun sidenhen opleve det som et svigt?
Moren
Kære Mor
Din datter er i gang med at blive voksen. Hun er så småt ved at løsrive sig fra dig og finde sin egen identitet adskilt fra dig.
Det er en naturlig proces, om end smertefuld for forældrene, fordi du oplever, at du mister hende. Men det er vigtigt, at du forstår, at det ikke er det, der er ved at ske. I stedet er det en nødvendig del af din datters udvikling, for at hun kan blive et selvstændigt individ.
Hun har brug for plads til at eksperimentere med egne meninger og holdninger, uden med det samme at blive korrigeret eller få fortalt direkte eller indirekte, at hun er forkert!
Denne proces betyder ikke, at hun ikke længere elsker dig. Og på et tidspunkt vil hun ret sikkert igen ønske at være tæt med dig. Vel at mærke, hvis du begynder at give hende mere plads. For hvis du bliver ved med at prøve at fremtvinge det, I engang havde, eller den, hun engang var, vil du formentlig være medvirkende årsag til, at hun trækker sig konsekvent fra dig, fordi hun oplever, at du ikke respekterer hende. Dermed kan jeres forhold til hinanden for alvor blive beskadiget lige netop det, du ønsker allermindst.
Lad hende blot vide, hvad du mener om tingenes tilstand, men vær omhyggelig med at lade det være indhyllet i den kærlighed, som du først og fremmest har til hende: konstruktiv, rummende og med respekt for hendes spirende selvstændighed og ikke i den vrede/frustration, som kommer af angsten for at miste hende!
Og du kan sagtens lade din mand træde lidt mere til i øjeblikket, uden at hun senere vil føle det som et svigt. Det er jo trods alt hende, der i øjeblikket vælger dig lidt fra. At du har overskud nok til at respektere det – og kærlighed nok til din mand til, at du lader ham få den plads hos jeres datter, som plejer at være din er blot noget, som din datter engang vil kunne se tilbage på formentlig med stor respekt.
Hilsen Suh
Hjælp. Barndom byttes?
På trods af opvækst med barnevelsignelse, familieandagt, bøn, bibellæsning osv., må jeg stadig sige – øh… ANDET KAN IKKE HJÆLPE MIG! Og læge mig!
Ja, jeg har incestens svøbe med inde bag den åh, så pæne facade, fra ca. 2 måneders-alderen. Kald mig, hvad I vil, men jeg søger stadig kilden med lægedom til mit liv, der er totalskadet af livet i de kristne menigheder. Leg ikke kirke, bliv en kirke, der har omsorg for andre end dem, der synger den samme sang som jer.
Hvor er der lægedom – for de sårede sjæle, der har fået alt ind med teskeer? UNDTAGEN DEN LÆGEDOM SOM MIN FRELSER TILBYDER.
MVH, ANEMONEN
Kære Anemone
Det gør mig frygtelig ondt at høre, at du har været udsat for incest. Det er et overgreb, som invaliderer et menneske på så mange områder! At du tillige ikke har oplevet at blive mødt i tilstrækkelig grad i forskellige kristne menigheder, gør mig endnu mere ondt, det er jo netop her, vi skulle kunne møde og hjælpe hinanden, og hvor skammen, skylden eller angsten skal møde sin overmand.
Desværre er kristne mennesker også fejlbarlige, og nogle gange kan disse fejl og mangler betyde, at man ikke altid får handlet så hensigtsmæssigt, som man skulle. Nogle gange kommer man til helt regulært at svigte på grund af uvidenhed eller manglende mod til at konfrontere sig selv og andre med sandheden.
Incest og seksuelle overgreb sker desværre i lige så høj grad i kristne miljøer som i verdslige, og man kan frustreret undre sig over, hvordan i alverden dette kan være muligt?! Jeg hørte engang en beretning om en mand, der skriftede over for sin præst, at han igen havde forgrebet sig på sin datter. Han fik syndsforladelse, men kom gentagne gange tilbage og fik syndsforladelse igen og igen. Noget sådant må IKKE finde sted, ej heller noget, der bare minder om! Vi har naturligvis det samme ansvar for at sætte barnets tarv i højsædet som alle andre har. Og hvis en præst/menighedsleder blive overvældet af mængden af information og ikke aner, hvad han/hun skal stille op, er det bydende nødvendigt, at der opsøges/henvises til professionelle instanser, som kan bidrage med en hensigtsmæssig håndtering af problemet. I stedet for, at man lægger det til side som sikkert ikke rigtigt eller det går nok væk af sig selv.
Hvis det er sådan noget, der er overgået dig, håber jeg, at du med tiden vil finde det muligt at tilgive disse mennesker. Og at du ikke opgiver håbet om, at der et andet sted vil findes en menighed, der har indsigten og evnerne til at indlemme dig i et levende og lægende fællesskab med jeres fælles frelser.
Incest sætter sine meget kraftige sår på både legeme og sjæl, og hvis du ikke tidligere har fået professionel hjælp til at arbejde med det, så vil jeg kraftigt opfordre dig til at opsøge professionel behandling. Din historie gør dig berettiget til henvisning til en psykolog med ydernummer via din egen læge, og du kan altså få tilskud til psykologbehandling i op til 12 gange. Det vil jeg anbefale dig at benytte dig af.
Og som du selv nævner, så kan du tillige lægge det hele frem for Gud og bede ham om at læge dig og dine sår med sin alt-lægende kraft.
Hvis du er interesseret i litteratur, kan jeg anbefale dig at læse bogen 8 skridt tilbage til fremtiden af Frank og Catherine Fabiano, som netop belyser problemstillingen omkring bl.a. meget tidlige svigt og viser vejen til forløsningen via Herrens kraft. Bogen og forfatterene er tidligere omtalt i Udfordringen fra uge 18/2010.
Guds velsignelse over dig og dit liv.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
