Dit barn har behov for at føle sig betydningsfuldt

Alle børn har de samme grundlæggende behov. Udfordringens familieside sætter de næste syv uger fokus på 7 behov:
Behovet for at betyde noget, for tryghed, accept, kærlighed, anerkendelse, opdragelse og behovet for Gud.Børn har behov for at føle, at de betyder noget. Hvordan kan vi som forældre opbygge følelsen i vores børn af at være betydningsfulde? Her er syv forslag:

Børn føler sig betydningsfylde, når de voksne tager sig tid til at se dem i øjnene og lytte til dem.

1. Det grundlæggende er, hvilken indstilling du har til dig selv som forælder. Det vil påvirke barnets opfattelse af sig selv. Hvis du som forælder har følelsen af at være betydningsfuld, vil dit barn også få følelsen af det.

2. Lad barnet hjælpe til derhjemme. Man vokser, når man ved, at andre har brug for en. ”Må jeg gøre det?” begynder tidligt. Fristelsen er der til at afvise barnet og gøre det selv, men det lille barn elsker at hjælpe til og har brug for meningsfulde oplevelser for at lære at tage ansvar. Hvordan skulle et barn ellers lære at lave mad, male hegnet i haven eller slå søm i?
Det giver en følelse af at være betydningsfuld, hvis barnet får ros, når det hjælper til. Senere vil daglige pligter i hjemmet give barnet en følelse af stadig at være til nytte. Bruno Bettelheim skriver: ”Overbevisningen om, at man er noget værd, kommer fra følelsen af, at man har betydningsfulde opgaver, og at man udfører disse på en tilfredsstillende måde.” Lad derfor barnet hjælpe til. Undgå den sårende udtalelse: ”Nej, det kan du ikke finde ud af.”

3. Præsenter dit barn for andre. En redaktør som rejste tværs over Nordamerika pga. en opgave for et ungdomsmagasin fortalte, at hvis forældrene præsenterede deres børn ved navn, kunne han forudsige det klimatiske forhold mellem den unge og forældrene næsten med det samme. Navnet er lige så vigtigt for et barn, som det er for en voksen. Når forældre eller andre mener, det er vigtigt, at barnet præsenteres ved navn, er det en hjælp til at udvikle følelsen af at være noget værd.

4. Lad barnet selv tale. Vi ydmyger ofte børn ved at svare for dem. Det er uhøfligt af forældrene at svare, når børnene bliver stillet et spørgsmål. Selv forældre til teenagebørn kan finde på at svare, når teenagere bliver stillet et spørgsmål! ”Hvordan går det på gymnasiet?” lyder spørgsmålet, og en af forældrene svarer: ”Jo tak, det går godt, hun får udmærkede karakterer”, eller: ” Han spiller på fodboldholdet.”
En gruppe ungdomsrådgivere udtalte med bekymring, at når et ungt menneske blev kaldt ind til samtale, var det for det meste forældrene, som svarede. Der er ingen tvivl om, at dette er et problem.
Hvorfor snakker forældre for et barn og underminerer dets selvrespekt, som om det ikke betyder noget? Grunden til det er, at forældrene ikke respekterer barnet som en person, plus at de vil fremhæve deres egen betydning. Ved at gøre det signalerer vi, at barnet er uden betydning og ikke er kvalificeret til at sige noget.

5. Giv barnet mulighed for selv at vælge, og respekter dets mening, når det er muligt. Personligheden udvikles ved, at man træffer valg. Barnet skal have mulighed for at vælge, og de bør lære at leve med de valg, de træffer.
Visse forhold kræver selvsagt forældrenes afgørelse, men mange valg er uden etik og evig betydning. Når vi lærer barnet selv at vælge, giver vi det følelsen af at være betydningsfuldt.

6. Tag dig tid til dit barn. Hvis forældrene ikke tager sig tid til barnet, vil barnet tage tiden fra dem på andre, og mere ubehagelige måder. Som for eksempel ved at brokke sig eller slås.
En lille fyr kiggede på sin far, som polerede bil. ”Bilen er meget værd, ikke sandt, far?” sagde han. ”Jo” svarede faren, ”den kostede mange penge. Det betaler sig at passe godt på den. Når jeg skal sælge den igen, får jeg mere for den, hvis den er velholdt.” Efter en pause fortsætter sønnen: ”Jeg er vist ikke så meget værd, far.”
Vi opbygger barnets følelse af at være betydningsfuldt, når vi tager os tid til at lytte til behovene, når vi lægger avisen fra os, mens barnet snakker, når vi ser hinanden i øjnene, når vi har noget at sige til hinanden.
En lille pige henvendte sig til sin far, mens han læste avis. Hun prøvede at vise ham en skramme, hun havde fået på sin hånd. Faren blev irriteret over afbrydelsen. Uden at kigge op fra avisen svarede han, at der ikke var noget, han kunne gøre ved det. ”Jo, far” svarede den lille pige, ”du kan sige av!”
En mor fortalte om sin lille søn, der i et par dage havde klaget over et sår på sin finger. Hver gang sagde hun:” Du må passe på dig selv, så du ikke kommer til skade.” Men hun så ikke på såret. Før hun overlod ham til en barnepige for at tage til et møde, hvor man skulle diskutere problemer mellem forældre og børn, kiggede hun endelig på fingeren. Nu så hun, at den lille dreng havde brug for øjeblikkelig hjælp. Han havde fået en splint i fingeren, og der var gået betændelse i såret. Da ønskede hun, at hun havde taget sig tid til sønnens problem noget før.

7. Du kan opmuntre følelsen af at være betydningsfuld, og at være noget værd, ved at vise barnet tillid. En far lod sine to teenage-sønner, en på 13 og en på 15, få adgang til bankkontoen. ”Hvorfor ikke?” spurgte faren. ”Skulle jeg stole mere på banken end på mine sønner?” Børn vokser i ansvarsfølelese og dygtighed, hvis man viser dem tillid. Og hvis man viser dem tillid på områder, som kommer som en overraskelse for dem, kan det give dem en grundlæggende følelse af at betyde noget.

Den største gave du kan give dit barn, er hjælp til at kunne lide sig selv.

Læs i næste nummer af Udfordringen om behovet for tryghed.
Fra bogen ”Verdier barn trenger” af John M. Drescher, norsk oversættelse.