Døden stinker og er meningsløs!
Jeg hader døden! Der er meget få ting i den her verden, som jeg hader – men døden er en af dem.
Af Marie Jensby
Ungdomskonsulent i IMU
Skrevet til imu.dk/blogs/
Jeg hader den måde, som den amputerer mig eller mennesker i min omgangskreds på, hver gang den kommer tæt på. Jeg hader, at den ødelægger gode relationer. Jeg hader, at den kan komme så hurtigt og uventet, at jeg ikke rigtig opdager det, før jeg står med blødende sår, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med Og jeg hader, at den er så meningsløs, for hvis den bare gav mening, så kunne jeg måske acceptere den.
Men nej: Død og lidelse giver bare ikke mening! Det er en løgn, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere. Stædigt holder jeg fast i, at der ikke er en grund til, at mennesker omkring mig lider eller dør. At jeg selv gør det. Det kan ikke forklares! Stædigt holder jeg fast i, at den modstand, jeg har mødt i mit liv, ikke har gjort mig stærkere.
Jamen, kan en kærlig og almægtig Gud virkelig ikke forklare hvorfor? Nej, det tror jeg ikke – og selv, hvis han kom med en forklaring, så tror jeg ikke, jeg ville godkende den. I Bibelen finder vi en beretning om en mand, der lider – Jobs bog. Spændende læsning – eksistentielt kan man vel kalde det. Her vil jeg bare fremhæve en pointe: Job beder Gud om at tage plads på anklagebænken – han vil have en forklaring. Først efter et stykke tid begynder Gud at tale til Job. Ah, så kommer han endelig med en forklaring på Jobs lidelser – eller hvad?
Nej, Gud forklarer ikke. Han fortæller bare om, hvem han er. At han er suveræn. Har spændt himmelbuen ud og sat stjernerne på den. At han giver liv til blomsterne osv. Og hvad sker der så med Job? Han falder til ro. Han får ikke svar på sine mange hvorforer. Han får ingen forklaring. Intet. Men han får lov til at møde Gud – og det er nok for ham!
Derfor: Kære dig, der lider og er såret! Jeg beder for dig. Ikke om, at du må finde trøst – for jeg ved slet ikke, om jeg tror på, at der findes trøst. Heller ikke om, at du må forstå eller acceptere de vilkår, der er blevet dine – for hvad er der at forstå, når det er meningsløst. Nej, jeg vil lade det meningsløse være meningsløst – for det er den måde, Gud møder Job. Derfor er min bøn for dig ganske enkelt, at Gud må møde dig! At du må få lov til at se ham med dine egne øjne. Ikke for at forstå. Men bare, fordi Gud er Gud, og han vil gerne møde dig i din smerte.
