Hemmelige tyrkisk-israelske samtaler om afslutning på diplomatisk krise
Hemmelige samtaler mellem israelske og tyrkiske repræsentanter finder i disse dage sted – et ukendt sted – for at prøve at afslutte den diplomatiske krise mellem de to lande.- Dette er indledende skridt, og det er uvist, hvad drøftelserne vil føre til, og om de vil medføre en afslutning på krisen, siger en højtstående israelsk kilde. Israel ønsker et godt forhold til Tyrkiet, inden for konteksten af mange års historie med dette land.
Forhandlingerne har amerikansk støtte. Såvel kilder i det tyrkiske udenrigsministerium som en amerikansk embedsmand bekræfter, at sådanne drøftelser finder sted, men på israelsk hold afvises det at fremsætte kommentarer.

