Tempelpladsen er konfliktens kerne
I år er det 44 år siden, at Jerusalem blev befriet og byen genforenet, men byen er stadig
omdrejningspunktet i konflikten mellem jøder, palæstinensere og arabere i hele regionen.
Tempelbjerget i Jerusalem er kernen i konflikten mellem jøder og arabere. Det er det mest følsomme og eksplosive sted i verden, som kan danne grundlag for en verdenskrig.
Af Vidar Norberg
Freelancekorrespondent
i Israel
Det var budskabet fra Amir Cheshin, som talte om troens konflikter mellem muslimer og jøder på de hellige steder i Jerusalem. Foredraget foregik på Jerusalem Center for Public Affairs Institute For Contemporary Affairs.
Cheshin var officer, da Israel befriede Tempelpladsen i 1967. I ti år var han rådgiver for den legendariske borgmester Teddy Kollek i Jerusalem og var også selv med til at afværge flere konflikter.
På Tempelpladsen stod kong Salomos tempel, som blev ødelagt i år 586 f.Kr. Flere årtier efter blev det genopbygget som Det Andet Tempel på pladsen. Kong Herodes udvidede senere templet kraftigt, men det blev igen ødelagt i år 70.
Allerede i 1967 sagde Israel, at Tempelpladsen skulle administreres af Jordan og muslimerne. Israelske overrabbinere sagde, at jøder ikke måtte besøge Tempelpladsen, fordi de kunne komme til at træde på det allerhelligste.
– Tempelbjerget er selve kernen i konflikten mellem israelere og palæstinensere. Israelerne mener, at de repræsenterer alle jøder i verden.Palæstinerne i Jerusalem mener, at de repræsenterer alle muslimerne i verden på vegne af det jordanske kongedømme. Der er ikke plads til kompromisser – ordet eksisterer ikke for de to parter, siger Cheshin.
Cheshin mener, at det man kan gøre er at forsøge at opretholde status quo – en uforandret tilstand.
– Muslimerne får adgang til Tempelpladsen hele dagen. Ikke-muslimer kan besøge Tempelpladsen flere timer pr. dag.
Der er to checkpoints, når man kommer til området ved Vestmuren. Kontrollanterne ved Vestmuren tjekker folk for våben og bomber. Cheshin forklarer, at der er en anderledes kontrol ved Tempelpladsen.
– Jeg har spurgt politiet hvorfor. De forklarer, at man ikke må tage religiøse ting med sig, som for eksempel tefillim (bederemme som bindes om hovedet og armen før morgenbøn). Israelsk politi er bange for provokationer. Når to-tre jøder går sammen op på Tempelpladsen, går politiet efter dem på afstand. Ikke for at passe på dem men for at sørge for, at de ikke provokerer.
Provokasionen, Cheshin taler om, er bøn. Jøder må ikke bede på Tempelpladsen. Kristne kan heller ikke tage bibler med op, af frygt for at de skal bede. Det tåler muslimerne ikke.
En journalist spurgte Chesinin, hvorfor det er sådan, at jøder ikke engang kan bevæge læberne som et tegn på bøn. Sådan noget ville jo aldrig blive godtaget i New York, Paris eller andre byer.
– Det har du helt ret i. Men det er ingen andre steder i verden, du kan starte en tredje verdenskrig ved at bevæge læberne. Det er det mest sensitive og mest eksplosive sted i verden, svarede Cheshin.
Han forklarede videre, at muslimerne ser på hele Tempelpladsen som en moské (al-Aksa-moskeen).
– Hele Tempelpladsen er al-Aksa. Dette er deres udgangspunkt.
For at beskrive hvor eksplosivt et område Tempelpladsen er, fortalte Amir Cheshin om det voldelige opprør under præstevelsignelsen birkat kohanim den 8.oktober 1990.
– Nogle dage før sagde Ger-shon Salomon, fra den jødiske organisation Tempelhøjens Trofaste, at de ville bringe grundstenen fra det tredje tempel med ind. Det var i og for sig en lille sag, men det muslimske WAKF var bange. Vi forklarede, at Salomon ikke ville få lov til at tage grundstenen med ind. Han ville blive standset, før han kom til Jerusalem, måske allerede i Bet Shemes. Men WAKF stolede ikke på os. De tilkaldte 3000-4000 mennesker til Tempelpladsen. Nogle kastede sten ned mod Vestmuren. Politiet evakuerede folk, til trods for at det var en højtid med mange mennesker fra hele Israel.
– Pludselig var der nogen, som åbnede ild fra et af tagene. Den dag i dag er der ingen, som ved, hvem det var. 17 palæstinensere blev dræbt. Ingen ved præcis, hvordan det skete.
Palæstina-araberne lukkede Tempelpladsen i 40 dage, men ifølge Cheshin ville israelsk politi åbne den efter 30 dage, som er den jødiske sørgetid.
– Jeg sagde, at vores 30 dage er 40 dage for muslimerne. Jeg gik straks til Teddy Kollek og forklarede situationen. Det blev derefter bestemt, at Tempelpladsen skulle holdes lukket i 40 dage.
Cheshin forklarede, at det ikke altid har vært oplagt, at Jerusalem skulle være Israels politiske hovedstad, selv om det er den religiøse hovedstad. Flere ville have Jerusalem som en international by. Landets første statsminister, David Ben-Gurion, var optaget af Negev-ørkenen og foreslog, at en gammel nabatæerby skulle rejses som Israels hovedstad, mens Golda Meir foreslog Haifa. Israel angreb ikke Jordan for at komme til de hellige steder i de 19 år, som Jordan kontrollerede Jerusalem. Amir Cheshin var selv officer i Jerusalem under seksdagskrigen i 1967, da byen blev befriet.
– Jeg fik klar besked om ikke at åbne ild mod jordanerne, selv hvis de skød på os. Mandag skød de. Vi svarede ikke, før ordren blev givet, siger Cheshin, som mener, at det viser, at Israel ikke ønskede nogen konflikt for at få kontrol over den østlige del af Jerusalem.
Da ordren blev givet, var det Motta Gur, lederen for den 55. faldskærmsbrigade, som indtog Jerusalem og Tempelpladsen.
– Flaget gik til tops på Tempelpladsen. Men efter seks timer sagde Moshe Dayan, at det skulle tages ned, fordi der aldrig har været noget nationalt flag over Tempelpladsen, hverken under ottomanerne, briterne eller israelerne.
Cheshin påpeger imidlertid, at der faktisk i dag er et flag på Tempelpladsen, og det er et stort palæstina-arabisk flag ved Faisal Husseinis grav.
Fotograf Micha Bar-Am var til stede og fotograferede, da israelske soldater hejste flaget over Klippehelligdommen i 1967, men de israelske myndigheder ønskede ikke, at de kom frem i offentligheden, og Bar-Am var loyal. Billedet blev derfor aldrig publiceret.
– Det var alt for provokerende, og jeg ville ikke publicere sådan et foto, som kunne skabe de samme tilstande som karikaturerne i de danske aviser.
Det var jordanske myndigheder, som styrede Tempelpladsen. I dag er det Palæstina-araberne, som har opsynet gennem stiftelsen WAKF.
Cheshin mener, at de gør akkurat, som de vil, hvad enten det drejer sig om arkæologiske udgravninger eller renovering. De pudsede fx Klippemoskéen op, og et udenlandsk selskab lagde 150 kilo guld på taget.De tilbød ingen israelske selskaber at deltage i udbudsrunden, som de ellers lovmæssigt burde, men gik bare i gang. Cheshin advarede mod at sende politi og soldater ind for at fjerne arbejderne, sådan som loven ellers foreskriver.
For øvrigt solgte Kong Hussein af Jordan sit hus i London for at financiere guldtaget.
