Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Er jeg for nysgerrig?

Kære Suh
Jeg vil gerne lige have en kommentar på noget: er det unormalt/sygeligt, når man hele tiden skal holde øje med alt, hvad der foregår omkring én? Jeg har et stort behov for at kigge ud ad vinduerne. Tit og ofte for at se, hvad der sker udenfor, følger med i, hvilke biler der holder hos hvem osv. Det skal siges, at jeg er pensionist og ikke kommer så meget ud, har nok isoleret mig lidt på det sidste, men er det alligevel bekymrende?
Den nysgerrige

Kære Nysgerrige
Mennesker er skabt som sociale væsener – til at indgå i relationer med hinanden. Det er igennem disse relationer, at vi udvikler os, bliver støttet, provokeret, griner og græder – lever! Dit behov for at følge med i, ”hvad der sker derude” er altså ikke unormalt, sygeligt eller bekymrende. Men måden at få dækket behovet på kan måske være et problem.
Nysgerrighed er en effektiv måde at få indblik i andres liv på, og det kan være inspirerende at vide, hvordan andre lever. Især kvinder har et meget veludviklet nysgerrigheds-gen, for kvinder har en særlig evne til at indgå i og drage omsorg for relationer. Nysgerrigheden om, hvordan det går de mennesker, der er omkring os, afspejler altså en del af vores særegne natur. Men selvfølgelig kan det tage overhånd og blive belastende for både os selv og de andre omkring os. Et godt bibelsk princip er, at vi skal kende træet på frugterne, og det er egentlig også et meget godt psykologisk princip. Tænk over, om din adfærd er ødelæggende/skadende for dig eller dine naboer? Holder du øje med dem i et omfang, så det er generende for dem (helt ærligt?)? Har dit vindueskiggeri et sådant omfang, at det begynder at fastholde dig i lejligheden/huset? Hvis nej, så fortsæt du bare med god samvittighed.
Hvis ja, så er det et problem, og du skal gøre noget ved det! I så fald må du lægge en plan for, hvordan du modstår fristelsen til at kigge ud hele tiden – lav fx en aftale med dig selv om, at du kun må kigge ud et fast antal gange, på bestemte tidspunkter. Find nogle andre aktiviteter, der kan give dig noget adspredelse og alternativer til at kigge ud hele tiden.
Uanset hvad, så ville det være rigtig godt for dig at komme mere ud – eller få andre mere ind i dit hjem! Beslut dig for at gå/køre en tur ned til købmanden, centeret eller biblioteket hver dag, så du kan få nogle flere input. Måske der også er besøgstjeneste i din lokale kirke, eller også ved din præst sikkert noget om, hvordan noget sådan kan sættes i værk. For selvfølgelig har du brug for at være en del af ”det derude”, at se andre og være en del af nogens liv eller hverdag.
Hilsen Suh

Det styrer mig alt for meget…

Hej Suh
Jeg er rigtig ked og træt af, at jeg er så optaget af, hvad andre mennesker tænker om mig. Det styrer mig alt for meget. Ofte kan jeg have lyst til at bare sige min mening råt for usødet. Men alle mellemregningerne med, hvordan andre opfatter det, hvordan det påvirker dem – om de nu forstår det rigtigt, bliver sårede eller stødte osv – hindrer min spontanitet. Og tit ender det med, at jeg slet ikke får sagt noget. Jeg er fast besluttet på, at det skal være anderledes, og kunne godt tænke mig en lille pep-talk!
Østers’en!

Kære Østers
Jeg synes, det er en rigtig god beslutning, du har taget – at du fremover vil øve dig i at være mere spontan og direkte i dine udmeldinger. Måske det ville være godt for dig at lave lidt skriftligt arbejde i forbindelse med din beslutning? Du kunne fx sætte dig ned og skrive alle de fordele op, du kan komme i tanke om, i forhold til det at tilkendegive din mening lidt mere prompte. I den proces vil du sikkert støde på en række ulemper også – skriv dem ned på et andet stykke papir.
Når du er færdig, kan du prøve at fordybe dig lidt i fordelene. – Hvad vil det betyde for dit liv, din opfattelse af dig selv, din selvtillid osv. , at du begynder at blive mere ligefrem? Hvordan forestiller du dig, at det vil have påvirket dit liv om fx et år? Skriv også gerne nogle konkrete sætninger ned, som du kan gå og øve dig på. – Særligt, hvis der er helt bestemte emner, du ved, det er svært at melde ud omkring. Disse forskellige ting er med til at vænne din hjerne, din mund og din psyke til at bryde det gamle mønster. Og du vil derfor være mere ”parat”, når det virkelig gælder. De ulemper, der er dukket op, kan det også være en god idé at kigge lidt på: hvordan begrænses de mest muligt? Hvordan ”rydde op” efter dem? Osv. Kender du nogen, der er gode til at sige til/fra, som du kan få erfaringer fra? Skriv forslagene/løsningerne ned, så du er forberedt, inden du står i situationen.
Overordnet vil jeg sige til dig, at din indstilling er prisværdig! Hvis alle meldte mere klart ud fra begyndelsen, ville mange misforståelser og deraf følgende besværligheder kunne undgås. Mange mennesker beundrer da også de personer, der altid melder klart ud, og mange siger, at de slapper mere af i disse personers selskab, fordi ”man altid ved, hvor man har dem” – selvom man er uenig med dem. Omvendt er din bekymring for andres reaktion ikke udelt skidt – for det er fint at tage hensyn til andre menneskers følelser, også selvom man er uenig med dem. Det kaldes empati og høflighed! Det må bare ikke tage over i den grad, at man helt tilsidesætter egne behov og reaktioner af hensyn til den anden.
Så barbér du bare en god bid af din hensynstagen til andre – men behold dog så meget, at der tilbage er et venligt og respektfuldt hensyn til andre!
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Klumme

Jeg vil gerne slå et slag for small-talk!

En veninde og jeg snakkede forleden dag om behovet for small-talk. Har vi egentlig brug for den – eller er det bare overflødige fyldord? Var det ikke bedre, hvis alle gik direkte til den lidt mere dybe samtale? Kom hinanden meget mere ved – hjalp hinanden med de svære ting med det samme? Er det ikke spild af tid og stemmebånd at snakke om vejret og de sidste nye åbningstider i Super Best?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter modne overvejelser blev konklusionen:
– Det er faktisk ret afgørende i Danmark, hvilken slags vejr det er! Menneskers gøremål, humør og generelle velbefindende afgøres til tider af vejret.
– Mange mennesker er slet ikke parate til at lukke andre ind i deres private sfære af tanker og bekymringer – der er både angst for afvisning, bekymringer for misforståelser, kontroltab og meget andet på færde. Det kan nogle gange tage sin tid. Vejr og åbningstider er en fin måde at ”varme op på”.
– Hvis vi hele tiden kun snakker ”dybt” med hinanden – så bliver vi alt for trætte. Dybe, forløsende samtaler er berigende og vidunderlige, men man kan også blive fysisk træt af dem, fordi kroppen og hjernen bruger en del energi på at tænke, beskrive og bearbejde.
– Hvis ikke vi evner at small-talke – så kan vi gå hen og blive ensomme – for det er nu engang sådan, langt de fleste mennesker ”ser hinanden an”.
– Og tantes 75-års fødselsdag bliver i øvrigt helt uhyggelig lang, hvis du ikke kan præstere bare lidt small-talk!

Så lad os endelig ikke underkende den danske small-talk – måske er det en helt fin disciplin, som det lønner sig at dygtiggøre sig i!
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: