200 film fra 45 lande på Jerusalems Filmfestival

Højsommer er det og hermed åbningen af Jerusalems Filmfestival, der finder sted 7.-16. juli og er nummer 28 i rækkefølge. Det er sommerens store begivenhed her.
I ni dage vil filmentusiaster i alle aldre – israelere såvel som udenlandske gæster – valfarte dagen og aftenen igennem til festivalens højborg, Cinemateket, som ligger i Hinnom Dalen over for den 500 år gamle bymur.

På denne internationale festival, anset for en af de mest attraktive blandt verdens mange filmfestivals, vil der blive vist lidt over 200 films fra 45 lande. Det sker i Cinematekets fire biografer og seks andre nærliggende forevisningssteder. Den vil bringe nogle af verdens ledende filmfolk til Jerusalem – mere eller mindre kendte skuespillere og instruktører

Mange filmfans vil se mindst en film om dagen, og andre vil måske gøre det hele dagen, til ud på aftenen. De vil også nyde godt af af de mange udendørskoncerter, som er et led i festivalen. De vil gå op og ned ad de mange trapper, der fører til Cinemateket, hvis stab har det store ønske, at en mæcen vil dukke op, som kan give denne institution en elevator, så det gangbesværede publikum også kan nyde godt af dette overflødighedshorn af film.

Iran er i fokus iår. To værker af den iranske filminstruktør Jafar Panahi, “The Mirror” og “Crimson Gold”, vil blive vist. Han er ikke kendt af det almene publikum, mens filmsagkyndige ved noget om ham. Hans film har vundet berømmelse og priser mange steder i verden. Han kan ikke komme til Israel, for han sidder i fængsel for sin kritik af det iranske styre, især efter den grønne revolution i kølvandet på valget for to år siden. Han er idømt seks års fængsel. I de næste 20 år er det ham forbudt at forlade Iran, lave film, skrive manuskripter eller give interviews.

En anden iransk-født filminstruktør vil imidlertid komme til Jerusalem festivalen – Ali Samadi Ahadi, der slog sig ned i Tyskland i 1990’erne. Hans film “The Green Wave”, der til dels er en tegnefilm, har vakt opsigt på flere filmfestivals. Den handler om tiden efter valget, som inspirerede til de bølger, der nu har overskyllet den arabiske verden og ændret Mellemøstens ansigt for altid. Bølgen ruller stadig i Iran, men indtil videre i betydelig nedsat omfang. Navnet på hans film “The Green Wave” kommer fra grøn som Islams farve. Grøn er også håbets farve.

Avinoam Harpaz, Cinematekets kunstneriske chef, siger i et interview, at det er gået fremad for israelske film, og at der på denne festival vil blive vist 11 israelske spillefilm og 12 dokumentarfilm.

– Der er megen konkurrence mellem israelerne indbyrdes om at lave den bedste film, siger han.

Om filmens fremtid siger han, at 35 millimeter filmene vil forsvinde om nogle år og blive erstattet af digitalfilm, som bliver billigere at vise.

– Vi er nu i en era af forandring, siger han.

Harpaz har set næsten alle de 200 film, der vil blive fremført på festivalen, og han er forfatter til langt størstedelen af de korte omtaler af dem i det 300 sider store festivalkatalog.

På spørgsmålet om hvilke film han særligt vil fremhæve, siger han:

– Jeg synes, at følgende tre film kommer i første række – “The Turin Horse”, lavet af den ungarske instruktør Bela Tarr ved en ungarsk-fransk-tysk-svejtsisk-amerikansk co-produktion. Dernæst den amerikanske instruktør Errol Morris’ “Tabloid”. Og endelig den franske instruktør Pierre Etaix’ “Pays de Cocagne”.

Film fra Norden
De nordiske lande vil iår være repræsenteret med en norsk film, instruktøren Anne Sewitskys “Sykt lykkelig”, der på engelsk har titlen “Happy Happy” og er en komedie om menneskelige og

ægteskabelige svagheder, og to svenske film; instruktøren Ruben Oestlunds “Play” – en provokativ film om et etnisk emne – og Goeran Hugo Olssons “The Black Power Mixtape”.

Festival-åbningen finder sted i “Sultan Pool” amfiteatret. der – ligesom Cinemateket – ligger i Hinnom Dalen, lige over for den Jerusalems 500 år gamle bymur. Tusinder af gæster vil her overvære forevisningen af den amerikanske instruktør J. J. Abrams film “Super 8”, co-produceret af Steven Spielberg.

Legenden Lia
Grundlæggeren og lederen af det 37-årige Cinematek er israelsk films “Grand old lady”, Lia van Leer, der i levende live er blevet en legende i den israelske offentlighed og trods sine 87 år stadig med fast hånd varetager dets ledelse. Skønt hun nu på grund af sin alder afstår fra en del af den daglige styrelse af Cinemateket, er det hende, der først og fremmest har kontakterne til den internationale filmverden og har skaffet Jerusalem filmfestivalen dens internationale renomme. Hun har influeret væsentlig på udviklingen af den israelske filmindustri det sidste halvt hundrede år, og for dette modtog hun den attråede “Israel Pris” i 2004.

Hun skriver i festivalkataloget:

– Skønt vi er her for at behage, synes vi om at være kontroversielle og afstå fra det konventionelle og rent kommercielle. Vore venner er forblevet loyale og vender tilbage år efter år, de siger nej til boycot, had og frygt. Vores publikum er altid kræsent og modtageligt, videbegærligt, kritisk, generøst og skarpsindigt.

På festivalen vil der blive vist en film om hende, et portræt af hende fra barndommen i Rumænien til hendes virke som Cinematek- og Filmfestival-leder. Filmen er iscenesat af Taly Goldberg og varer 65 minutter. Som 16-årig blev hun i 1939 sendt til det daværende Palestina for at besøge sin søster. Efter at være blevet klar over, at hendes forældre var blevet myrdet under krigen, forblev hun i landet og gfitede sig i 1959 med den hollandske industrimand Wim van Leer. Han introducerede hende til filmens verden, og efter hans død fortsatte hun sit virke med at fremme filmindustrien i Israel og arrangere Jerusalem Filmfestivalen.