Martha eller Maria?

”Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.” (Luk. 10, 38-42)
Henrik Csizmadia
Frikirkepræst i Thisted

Her siger Jesus ikke, at Marta og Maria er forkskellige personlighedstyper eller tjenester, eller at Martha er den mere praktiske type og Maria den mere profetiske og åndeligt følsomme, som sidder i Guds nærvær. Nej og atter nej!
Han siger, at Maria har valgt den gode del – og det, der ligger i dette er: “Og det burde du også gøre, Martha!” Og denne del er ikke bare god, den er nødvendig. De andre ting er også vigtige, men det, Maria gør, er nødvendigt – livsvigtigt.

Mange kristne er gode givere, men elendige modtagere. De er gode Marthaer, der styrter rundt for at sørge for Jesus. De har lært, at vi som kristne skal være gode tjenere, ofre og give. Altsammen sandt og godt. Men mange kristne tjener ud fra tomhed og prøver at fylde tomheden gennem deres aktivitet. Men Gud ønsker, at vi tjener ud fra hans fylde og en tilfredsstillelse og hvile i ham – og så har vi virkelig noget at give. Hvordan modtager vi så fra ham?

Det sker ved den slags bøn, hvor vi “bare” er sammen med Gud og modtager fra ham – som Maria. Vi fokuserer på Guds nærvær og herlighed. Vi ser på Gud og Jesus og ikke os selv. Vi beder ikke rigtigt om noget. Vi holder os bare nær til ham, og vi skal ikke give noget eller gøre noget, men ”bare” modtage fra Gud og lade ham gøre noget. Vi søger ikke noget fra Gud, men vi søger Gud selv. Der er ingen præstation, ingen anstrengelse, ingen stræben – vi hviler ind for Guds ansigt, i hans nærvær, i hans favn. Vi er bare Faderens børn og Jesu ven og bror. Vi hungrer og tørster ikke efter noget fra Gud, men efter Gud selv. Vi siger ikke så meget, men er lyttende til Guds tale gennem ord og syner, som hans Hellige Ånd sender os. Vi bliver betjent og elsket af Gud vores Far. Vi ligger i blød i Guds nærvær og herlighed. Vi drikker ind af hans Hellige Ånd. Vi bliver fyldt og mættet. Vi bades i Helligåndens levende vand og marineres i Helligåndens salveolie. Vi bliver trygge, hvilende og fredfyldte.

Engang jeg sad i Guds vidunderlige fredfyldte nærvær ved mit skrivebord, sagde Jesus til mig: ”Det er ud fra dette forhold til mig, at sand tjeneste vokser, som bærer varig frugt!”