Undskyld nabo
– Vil du godt stoppe, du vækker vores barn!!!
Kender I også det med at være for hurtig på aftrækkeren? Jeg kender det desværre kun alt for godt.
Klokken nærmede sig halv elleve en almindelig fredag aften. Trætte efter en travl uge var vi allerede krøbet til køjs, da vores dørtelefon begyndte at ringe. En gennemtrængende højlydt lyd, der blev ved og ved. Denne fredag aften ramte den alle mine opsamlede frustrationer. Frustrationen over en søn, der ikke havde sovet alt for godt de seneste nætter. Frustrationen over mennesker, som ringer på dørklokken efter børns sengetid bare for at blive lukket ind i opgangen. Plus den løse frustration over at måtte stå op efter lige at have lagt sig dødtræt i de bløde dyner. Alt sammen resulterende i mig, der løb ud til dørtelefonen, mens jeg nærmest råbte:
– Vil du godt stoppe, du vækker vores barn!
En noget spagfærdig mandestemme i den anden ende besvarede mit udbrud med:
– Undskyld jeg forstyrrer, men jeres bildør står åben hernede, så jeg tænkte, at I sikkert gerne ville undgå tyveri.
Skammen begyndte allerede at ramme mig, og jeg forsøgte mig med en forklarende indstilling.
– Ej, undskyld jeg sådan var efter dig, jeg har bare haft nogle dårlige erfaringer med folk, der uden grund vækkede vores søn med dørtelefonen. Hertil svarer den flinke unge mand:
– Tro mig, jeg er ikke interesseret i at vække jeres barn. Jeg bor væg-om-væg med jeres soveværelse, så hvis jeres søn er vågen, er jeg vågen.
Ouch.
Jeg forsøgte mig med lidt tak og nogle undskyldninger endnu, men der var ikke rigtig noget, der kunne fjerne min Sure-nabo-effekt fra samtalen. Suk.
Hvorfor var jeg også så hurtig på aftrækkeren? Som snart 30-årig burde jeg have lært og forstået, at ting udtalt i frustration aldrig og jeg mener ALDRIG har en god frugt i mit liv og mine relationer.
Det tænkte jeg meget over, mens jeg bagefter lagde mig ind i min seng og græmmede mig.
Forresten siger Jakob i sit brev i Bibelen vist også noget af det samme. Noget om, at en kristens tunge ikke både skal give fersk og salt vand. Det har jeg vist brug for at studere lidt mere en dag i den nærmeste fremtid.
