Bibelske illustrationer in hardware
Cand. theol. Knud W. Skov giver en oversigt over de bibelskrelevante fund fra denne sommers arkæologiske udgravninger.En mulig parallel til alterets horn, en guldbjælde i stil med dem i ypperstepræstedragten og et par inskriptioner af bibelsk relevans. Sådan er de foreløbige rapporter fra de bibelsk relevante arkæologiske udgravninger i Israel denne sommer.
Af Knud W. Skov
Cand. theol. og aktiv i Selskab
for Bibelsk Arkæologi.
Det er nu muligt at genhøre lyden af bjælder, som den har lydt i det første århundrede e. Kr. altså også mens Jesus færdedes i Jerusalem. I dette års undersøgelser af en opsamlingskanal for regnvand, der skulle løbe ned til Siloa Dam, fandt man en lille bjælde med form som en kugle i størrelsen 1×1 cm i guld. Bjælden har en lille del inde i sig, som stadig gør, at den kan høres.
Formentlig er bjælden faldet af en velstående persons tøj. På den tid har i alt fald ypperstepræsterne båret bjælder på deres tøj, men det har nok været langt mere udbredt i den fine del af befolkningen. Det er ikke endnu muligt at afgøre, om den har været hæftet på en præstedragt eller ej. I 2.Mos 28,31-35/39,22-26 kan vi læse om, hvordan der i ypperstepræstens dragt var en blå kappe med bjælder langs kanten. De skulle gøre, at han kunne høres under sin tjeneste inde hos Gud, så han ikke dør. Fundet kan altså være en påmindelse til os om, at vi tjener en hellig Gud, der afskyr synd og ønsker os rene og hellige.
Senere er der fundet en del andre genstande i kanalen, bl.a. et velbevaret romersk sværd på omkring 60 cm og nogle mønter fra jødeoprøret i år 70 e.Kr. med indskriften Frihed til Zion.
Noget tyder på, at denne kanal kan have været brugt som skjulested for jøder i forbindelse med, at de romerske soldater slog oprøret ned.
Under sommerens udgravning i det, der er resterne efter Gat, blev der fundet et alter, som er lavet ud af en stor stenblok. Alteret anslås at være fra tiden efter Salomo/Jeroboam frem til byen blev ødelagt i 830 f.Kr., og det er det tidligste og mest komplette alter, der til dato er fundet.
Alteret ser ud til at have været muret ind i væggen, da det kun er halvdelen, der er gjort færdigt.
Dette alter har nogle særlige karakteristika, der gør det bibelsk interessant. Alterets størrelse svarer forbløffende godt til de anvisninger, som israelitterne fik til deres røgelsesalter (2.Mos 30, 1). Der er ikke spor efter røgelsesafbrænding på det, som om der enten har været en genstand placeret ovenpå eller om det har været betrukket med et metal. Til gengæld er der på den færdige del 2 tydelige hjørnehorn.
Det er ikke et israelitisk alter, men dimensioner og form viser os, at de beskrivelser, vi finder i det Gamle Testamente, har tydelige paralleller i samtiden. De er altså ikke bare senere tiders tilbageskrivning af historie, men passer ganske fint ind i den tid, de selv påstår at fortælle om. Hvorfor skulle vi så stille spørgsmålstegn ved resten af teksten?
Dette alter er af sten og har derfor overlevet frem til i dag. Røgelsesalteret fra templet i Jerusalem var af akacietræ med guldbelægning, så sandsynligheden for, at det kan findes i dag, er meget lille. Derfor må vi nøjes med en kopi fra filisterland.
Alteret fra Gat har to hjørnehorn. Hjørnehornene var den tids helle-sted for en, der havde begået et uagtsomt manddrab. Her kunne man søge hen og holde om hornet for at undgå hævn og i stedet få en retfærdig retssag og være dækket af ofrenes betydning.
Vi kan læse om hhv. Adonija og Joab, der søgte redning ad den vej i hhv. 1.Kong 1,50f og 2,28. Filistrene har måske kendt sådanne situationer og behovet for en retfærdig retssag. Efter Bibelens udsagn har de dog ikke kendt til den Gud, der pga. Jesu offer flere hundrede år senere kunne og kan give fuld tilgivelse til den, der søger tilflugt ved offerstedet.
På den samme udgravning i Gat fandt man også en ituslået krukke med en inskription på. Der er til dato ikke offentliggjort en samlet tekstbid. Ofte indgår der navne i inskriptioner og navne er ofte adgang til at finde frem til, hvilket folkeslag beboerne tilhørte. Det var nemlig kutyme at indarbejde religiøse endelser i navnene som et signal til omverdenen. Tidligere er der i byen fundet en inskription fra den samme tid (900-800 f.kr.) med 2 ikke-semitiske navne som havde lydmæssige paralleller til Goliaths navn. Igen paralleller til de bibelske beretninger uden direkte bevisskabende forbindelser. Det bliver spændende at høre senere, hvad den seneste inskription indeholder.
Du kan læse mere om andre fund fra bibelsk relevante udgravninger på bibelskarkaeologi.dk. Der kan du også blive medlem af et lille selskab, der arbejder nærmere med disse emner og som udgiver et kvartalsblad til medlemmerne.
