Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Børn ser ofte for meget fjernsyn i løbet
af dagen og lige inden sengetid

Kære Suh
Jeg læste med interesse dit svar i Udfordringen til en familie, hvis datter vågner med mareridt om natten. Vi har selv haft et lignende problem tæt inde på livet, da vores børn var små, specielt med vores søn. Du har helt ret i, at rationelle henvisninger til ikke-eksistensen af monstre ikke hjælper, men de billeder, man har fået ind på nethinden, brænder sig ofte fast i hukommelsen, og som troende kristen kan jeg ikke sige mig fri for at mene, at det er et trick, som den onde gerne benytter sig af. Derfor er det en god idé at overveje nøje, hvilke tv-programmer man lader sine børn se.
Endvidere mener jeg også, at dine gode råd ud fra din viden om psykologi skal følges op med forbøn for barnet, gerne i forbindelse med aftenbønnen, når barnet ligger trygt i sengen med hånden trygt i fars eller mors hænder, og så skal der faktisk også en forsagelse til af Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Da vore børn var døbt i Folkekirken, faldt det naturligt at bruge forsagelsen, for den var kendt fra gudstjenesten allerede. Den er et forunderligt stærkt åndeligt våben, når den bliver anvendt bevidst og fulgt op af bekendelsen af troen på Gud Fader, Hans Søn Jesus Kristus og Helligånden samt bevidst bøn om beskyttelse mod den ondes angreb.
Vi skal med andre ord ikke underkende den kraft, der ligger i de rituelle formularer. Derfor er det også en god idé at slutte aftenbønnen med Fadervor, børn kan sagtens inddrages i disse ritualer, uden at man behøver at tro, at man derved gør vold på deres åndelige frihed.
Det er ikke trylleformularer og vidundermidler, men vi har selv erfaret, hvordan forsagelsen og trosbekendelsen virkede som modgift mod vore børns mareridt. Langsomt, men sikkert forsvandt mareridtene, og den uforstyrrede nattesøvn vendte tilbage.
Med venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Kildebakken 1
4733 Tappernøje

Kære Henrik
Tak for dit indlæg, og fordi du vil dele dine erfaringer med os andre.
Du har helt ret i, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad børn ser i fjernsynet – generelt – men særligt lige inden sengetid. Undersøgelser har påvist, at mange børn med urolig/dårlig søvn ofte har set meget fjernsyn i løbet af dagen og lige inden sengetid.
Og ja, den onde benytter sig af mange tarvelige tricks for at genere os mest muligt, og at vi skal huske kraften i den åndelige krigsførelse som f.eks. forbøn eller et rituelt ”Fadervor”.
Jeg vil dog lige tilføje, at man ved en konkret ”forsagelse” bør være opmærksom på at tilpasse måden og valg af ord/navne til barnets alder og mentale/åndelige udvikling. Nogle børn er ikke parate til at rumme forståelsen af ”Djævelen” eller ”helvede”, og de kan derfor blive voldsomt skræmte af disse ting. Man kan evt. bruge udtrykket ”Guds fjende”, som er mere neutralt, og som samtidig har den fordel, at det verbalt leder tanke og opmærksomhed mest hen på Gud – fokus bliver derved på Guds kraft og sejr, snarere end på den onde, som efter min mening ikke skal have for megen opmærksomhed.
Hilsen Suh

Jeg har været involveret i et trafikuheld

Kære Suh
Jeg var for et halvt årstid siden involveret i et trafikuheld (bil kørte op bag i mig). Jeg har stadig nogle problemer med min nakke, men er ellers uden mén. Jeg undrer mig dog over, at jeg stadig bliver rigtig forskrækket, får faktisk et mindre angstanfald, hvis jeg hører høje lyde (dør der smækker ell. lign). Er det normalt? Og går det væk igen?
Hilsen M.

Kære M.
Det er en helt normal reaktion, når man har oplevet det, du har oplevet, og du kan være helt sikker på, at det nok skal gå væk med tiden. Hvis man oplever noget, som samtidig udløser en emotionel reaktion, har kroppen/hjernen tendens til at huske det tydeligere, end hvis der ingen emotionel reaktion følger med (der er nogen, der mener, at det forklarer, hvorfor kvinder ofte husker mærkedage, mens mænd husker alle detaljer fra fodboldkampen, hvor Danmark vandt EM). Din krop fik et meget voldsomt chok, da ulykken skete, og den forskrækkelse og angst, du derfor oplevede dengang, er nu printet ind i din kropslige hukommelse. Når du derfor oplever lyde, lugte eller synsindtryk, som minder om det, der skete dengang, vil din krop automatisk huske/forbinde dem med den gamle forskrækkelse/angst – meget tydeligt!
Det tager noget tid at ”slette” den følelsesmæssige erindring, men det kommer af sig selv med tiden, når din krop efterhånden (igen) lærer, at ethvert brag eller høj lyd ikke hænger sammen med en ulykke. Hvis du gerne vil overvinde det lidt hurtigere, kan du prøve at udsætte dig selv for nogle høje lyde/brag i en tryg atmosfære, og således bevise over for din krop, at der i virkeligheden ikke sker noget. Efterhånden vil din krop/psyke blive mere og mere ”immun” over for det.
Hilsen Suh

Jeg kan ikke overskue at blive gift allerede

Kære Suh
Jeg er en ung fyr, 21, som slås med at turde binde mig til en kæreste. Jeg har nemt nok ved at få en kæreste, men når hun gerne vil have, det skal være ”seriøst”, og begynder at snakke fremtid/bryllup, så panikker jeg og slår som regel op kort tid efter. Jeg kan simpelthen ikke overskue, at det skal være ”forever” allerede. Flere af mine venner er allerede i faste forhold, nogle gift, jeg vil ikke være en overfladisk person, hvad er der galt med mig?
P.

Kære P.
Jeg synes, det er rigtig fint, at du tager dig selv seriøst ved at respektere din ængstelse for at binde dig – og handler på det. Selvom de piger, der har håbet på noget mere sikkert, er ulykkelige, når du slår op, er de jo heller ikke tjent med, at du gifter dig med dem af pligt, eller fordi ”alle andre gør det”. Der er såmænd nok ægteskaber, der er blevet indgået på forkert grundlag, og som derfor måske opløses senere hen. At binde sig for livet til et andet menneske er en stor beslutning og bør ikke gøres uovervejet. Du er kun 21 år – der er mange, der først bliver gift langt senere. Hvornår man er parat til det, er forskelligt fra person til person – det handler både om, hvilken personlighed man har, og hvilken baggrund man har. Måske er der ikke rigtig tradition for at gifte sig ung i din familie? Eller måske i det hele taget at blive gift? Eller måske har du udlængsel og vil gerne ud og se verden? Eller noget helt fjerde? Uanset hvad, er det vigtigt, at du er tro over for dig selv og dermed også over for den pige, du måske en dag ender med at skulle tilbringe resten af livet med. Vær ærlig omkring dine tanker og følelser, og lad hende om at forholde sig til det – måske viser det sig, at hun kan rumme det og gerne vil vente på dig – sammen med dig – indtil du er klar til at binde dig.
Hvis du derimod en dag oplever, at du inderst inde gerne vil binde dig, men at du ikke tør – så er sagen en lidt anden, og så vil jeg opfordre dig til at opsøge en professionel og få arbejdet med de ting, der kan ligge til grund for det.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: