Gospelworkshop i Aabenraa

Lørdag og søndag den 3.-4. september holder Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa workshop med den kendte gospeldirigent Hans Chr. Jochimsen.– Jeg underviser ud fra den overbevisning, at alle mennesker er musikalske. Om man kan noder, eller ved noget om sangteknik, er fuldstændigt underordnet. Gospel er glad musik, der synges med hjertet, siger Hans Christian Jochimsen.
Der kræves ingen bestemte forkundskaber for at være med, og undervejs vil der være indlagte pauser til social hygge. Lørdag middag skal man selv have madpakke med.
Workshoppen afsluttes med en gospel-gudstjeneste søndag eftermiddag kl. 16.30, hvor der er fri adgang for alle, der gerne vil overvære en gudstjeneste krydret med glad sang og musik.
Steen