Guds krig mod terror

Knud Aage Back anmelder bogen ”God’s War on Terror” af Walid Soebat – en tidligere fanatisk islamist, der er blevet kristen. Forfatteren har nogle overraskende udlægninger af Bibelen i sin barske bog om islam, Bibelen og endetidsprofetier.Denne bog er på en underlig måde beroligende – selvom den indeholder en del rædselsscenarier om endetiden – måske fordi den sætter navn på hvad vi er oppe imod når det gælder Antikrists rige.
Af Knud Aage Back
Måløv, er fhv. overlærer.

Walid Shoebat (WS) er vokset op i Betlehem med en muslimsk far og en (amerikansk) kristen mor, og i dette spændingsfelt blev han selv mere og mere fanatisk islamist. I sit had til sin vantro mor spurgte han engang faderen om, hvorfor han dog ikke lod sig skille og i stedet giftede sig med en god muslimsk kvinde.
Men moderen havde ikke til sinds at give op. Hun bad for sin dreng! Og en skønne dag, efter mange års modige tårer, fik hun ham lokket til at læse Bibelen. Det forandrede alt. Walid fik ændret sit syn på verden.

For i Biblen mødte han noget han kendte i forvejen, fra Koranen og Hadith – blot med modsat fortegn. Alt hvad han som rettroende muslim havde lært var værdigt og ret, blev i Biblen beskrevet lidt anderledes. Som han skriver flere gange: Med islam er alting vendt på hovedet.
Bogen God’s War on Terror indeholder en serie overraskende oplysninger (om islam og om de bibelske profetier) og må derfor anbefales enhver (bibelgruppe, studiekreds) der vil studere endetiden.

Det sidste først. At han når frem til sin “nytolkning”, skyldes tre ting: 1) Hans ikke-vestlige syn på Skriften, 2) hans viden om både Biblens og islams profetier, og 3) hans overbevisning om at Åbenbaringsbogen er en opsamling af endetidsprofetierne i både NT og GT. Han har derfor foretaget en “sammenkøring” af de forskellige tekster, og hans tese er, at de taler om de samme begivenheder. Gog og Magog-slaget er fx det samme der skildres i billedet med stenen mod Nebukadnezars billedstøtte.

Det interessante i hans læsning ligger i det forhold, at han ikke kun forholder sig (sekterisk) til et enkelt vers i Biblen, men argumenterer ud fra helheden. Det virker overbevisende.
Bogen er barsk læsning, men ihukommende ordet om at frygt er ikke i kærligheden, mener WS ikke, at vi fx skal frygte en antikristelig forbindelse til tallet 666 i stregkoder, indopererede chips i armen eller panden og alle de andre rædselsscenarier som lever i visse kristnes konspirationsteorier.

Nej, han gør meget ud af at ramme en pæl igennem “den Vestlige læsning” af Johs. Åbenbaring: Hverken Antikrist, Dyret, Skøgen osv. har noget at gøre med Europas Forenede Stater eller Pavestolen. (Det sidste er jo også en urimelig kritik af vores brødre i Den katolske Kirke.) Antikrist er ganske enkelt islam.

Lad os tage et enkelt eksempel, dyrets tal 666:
Apostlen gengiver i Åb 13,18 ikke et tal, men får et kik ind i fremtiden af det mærke som muslimske jihad-krigere frivilligt påtager sig. Johannes nedfælder altså dét, han har set i sit syn. Og de der senere skal skrive hans græske manuskript af, tror så fejlagtigt at det drejer sig om græske bogstaver hvor det i virkeligheden er tale om de arabiske tegn for “Bismilla” (= “I Allahs navn”, altså begyndelsen på den muslimske trosbekendelse) + 2 sværd.

Hvordan skal vi så læse den græske tekst? Ja, ordene “regne” og “tal” skal oversættes lidt anderledes, så det pågældende afsnit bliver: »Her gælder det om at være viis: Lad den der har forstand, blive klar over hvem dyrets horder er, for det er et menneskets horder, og hans horder er [identificeret vha.] “Bismilla” og de 2 sværd.«
Hvem er så det menneske hvis horder kan kendes på det anførte credo? Ja, det har WS godtgjort er Muhammed.

Walid Shoebat der er tidligere PLO-terrorist, blev kristen i 1994.

Er den tolkning for fantastisk? WS argumenterer faktisk ret fornuftigt for sin sag. Han har bl.a. søgt i gamle håndskrifter med Åbenbaringsbogen og fundet de 3 tegn som i så høj grad ligner de omtalte arabiske, at det ikke kan være tilfældigt. Hertil kommer så alle de andre punkter hvorpå islam ligner Antikrists regime på en prik. (Flere oplysninger kan hentes på backfordrag@gmail.com)
At også kirkefædrene og reformatorerne (til dels) har set islam som Antikrist, tager han som tegn på, at han ikke er helt ude på overdrevet i sin læsning af de bibelske profetier. Det har været tydeligt for mange ned gennem kirkehistorien, hvad det er vi står over for i mødet med islam.

Vi er jo nok som normaldanskere blevet klar over, at muslimers forhold til det jødiske folk er noget anstrengt. Det er en velkendt sag, at det selv i Danmark kan være direkte risikabelt at bære Davidsstjernen i visse bydele. WS har nogle horrible beretninger om det jødehad som palæstinensiske børn hjernevaskes med fra de bliver født. “Araberne, vores brødre; jøderne, vores hunde!” som det så fromt hedder i en sang han som 6-årig lærte i skolen. (Er der noget med at danske bistandskroner går til det palæstinensiske skolevæsen?)
Er det overraskende at dette jødehad ikke bunder i den israelsk-palæstinensiske konflikt, men i islam? Så kik i Koranen hvor jøderne forbandes og forvandles til aber og svin (se fx A. S. Madsens arabisk/danske udgave af Koranen, Sura 2,66; 7,167 og 5,61).

Hvad der derimod ikke er så overraskende er, at WS fremhæver vigtigheden af at landene velsigner Israel, at vi vælger politikere der forstår at man ikke sælger ud af Israels livsvigtige interesser blot for et par tønder olie. Han skriver:
Det er sørgeligt at de fleste bekendende kristne ikke er klar over at delingen af Israel og den behandling vi udsætter jøderne for, er grundlaget for den dom med hvilken Jesus vil dømme nationerne.

For WS er der nemlig ikke skygge af tvivl om hvordan ordet fra Mattæus 25 om Verdensdommen skal tydes. Når Jesus her nævner “disse mine mindste brødre”, mener han jøderne. Her lyder det profetiske ord utvetydigt, at den der velsigner Israel kommer under Herrens velsignelse, og den der forbander Israel kommer selv ind under den forbandelse, han har forbandet det jødiske folk med. Og det gælder enkeltpersoner som det gælder lande og deres politikere.
Bed derfor om Jerusalems fred, og bed om at vi som land endnu engang må gå foran, som Danmark gjorde ved jødeaktionen i 1943.

NB!
Kronikker er udtryk for forfatternes egne holdninger og ikke nødvendigvis avisens.