Har du vist Jesus, at du elsker ham?

”Han har gjort en god gerning imod mig” (Mark. 14,6). Hvis menneskelig kærlighed ikke får et menneske til at glemme sig selv, er det ikke kærlighed.
Af Oswald Chambers
Engelsk forfatter og
bibelskolelærer (1874-1917)

Hvis kærligheden altid er taktfuld, altid klog, altid fornuftig og beregnende, aldrig går ud over sin egen begrænsning, er det slet ikke kærlighed. Det kan være hengivenhed, det kan være varme følelser, men det har ikke kærlighedens sande natur i sig.

Er jeg nogensinde blevet revet med, så jeg har gjort noget for Gud, ikke fordi det var min pligt, eller fordi det var nyttigt, eller fordi der overhovedet lå andet deri end bare det, at jeg elsker ham? Har jeg nogensinde rigtig forstået, at jeg kan give Gud noget, som er af værdi for ham, eller går jeg og drømmer om hans vidunderlige frigørelse, mens der er en hel masse ting, jeg kunne gøre her og nu? Ikke guddommelige, vældige ting, der bliver husket som storslåede, men almindelige, jævne menneskelige ting, der viser Gud, at jeg er overgivet til ham? Har jeg nogensinde fremkaldt en reaktion i min Herres Jesu hjerte i stil med, hvad Maria fra Betania gjorde?
Der er tider, hvor det ser ud, som om Gud iagttager os for at se, om vi vil give ham de hæmningsløse tegn på, hvor oprigtigt vi elsker ham. Overgivelsen til Gud er af større værdi end personlig hellighed. Personlig hellighed fokuserer på vores egen renhed; vi er stærkt optaget af, hvordan vi går og taler og ser ud, af frygt for, at vi skal støde ham.
Fuldkommen kærlighed driver alt det ud, når vi først er overgivet til Gud. Vi må gøre os fri af den tanke: ”Er jeg nogen nytte til?” – og hellere slå fast med det samme, at det er vi ikke, og så kommer vi nok også sandheden nærmest.

Det er aldrig et spørgsmål om at være til nytte, men om at være værdifuld for Gud selv. Når vi er overgivet til Gud, arbejder han igennem os hele tiden.

Fra andagtsbogen ”Alt for ham”
af Oswald Chambers