Israel overvejer at revidere fredsaftalen med Egypten

Israel overvejer at indlede en strategisk drøftelse med Egypten om en omfattende evaluering af forbindelserne mellem de to lande og foretage nødvendige ændringer i det militære tillæg til den egyptisk-israelske fredsaftale.Ifølge israelske regeringskilder er ideen om at indlede en strategisk dialog med Egypten blevet fremsat af flere højtstående personer i det israelske forsvar, med forsvarsminister Ehud Barak i spidsen.

Israel afholder allerede offcielle strategisk dialoger med lande som USA og England, hvilket sker årligt for at drøfte anliggender af gensidig interesse.

Motiveringen for at oprette en nærmere kommunikationslinje med militærstyret i Cairo er frygten for, at fred med Israel vil figurere som et af hovedanliggenderne forud for præsident- og parlaments-valgene i Egypten, der ventes afholdt senere iår.

I begyndelsen af indeværende uge rapporterede israelsk presse, at Israel afstod fra at gå til militær handling for at forpurre et angreb af en terroristcelle, som det israelske militær mente befandt sig i Sinai, for ikke at uderminere styret i Cairo.

En fremtrædende israelsk forsvarskilde siger:

– Vi ville gerne finde en vej til at fjerne fredsaftalen med Israel som et anliggende ved de forestående valg, hvorunder de forskellige kandidater vil prøve at bevæge sig i en mere ekstrem retning.

En af disse veje menes at være at indlede en omfattende evaluering af fredsaftalens militære tillæg, som regulerer det tilladte niveau for egyptiske tropper i Sinai. Israel har fornylig givet Cairo tilladelse til at sende 1500 soldater, bakket op af tanks og pansrede mandskabsvogne, ind i Sinai som led i bestræbelser på at genoptage kontrollen med den terroristplagede halvø.

– Ideen er at foretage en omfattende evaluering og sikre, at den (fredsaftalen red.) ikke længere er et anliggende, siger en israelsk forsvarskilde.

Muligheden for at en sådan strategisk dialog vil lykkes er imidlertid blevet mødt med en vis skepsis, ikke mindste på grund af nedturen i kontakten mellem regeringen i Jerusalem og det egyptiske overgangsstyre under ledelse af tidligere forsvarsminister, feltmarskal Mohammed Tantawi.

– Hvis forbindelsen er stærk med Tantawi, indebærer det ikke, at den egyptiske offentlighed har samme opfattelse, siger den omtalte kilde.

Det israelske militær er i øget beredskab langs grænsen ved Egypten af frygt for, at en “islamisk jihad”-celle vil prøve at udføre et angreb i de kommende dage.

Man er bekymret for, at terrorister vil prøve at infiltrere en israelsk bebyggelse ved grænsen og kidnappe en israelsk soldat eller civilperson.

Israel har arbejdet nært sammen med Egypten i bestræbelser på at forhindre et angreb, som menes at skulle udføres af en celle på omkring 10 terrorister.

I forbinelse med en eventuel evaluering af det egyptisk-israelske forhold er det bemærkelsesværdigt, at en kvindelig amerikansk politiker, kongresmedlem Kay Granger, der er formand for Repræsenthusets bevillingskomite for udenlandske operationer, har sagt, at Washingtons 2 milliarder dollars store årlige hjælp til Egypten vil blive afbrudt, hvis Cairo trækker sig ud af fredsaftalen med Israel.